Hjælp til søgning

Smerter

Et liv med slidgigt kan være et liv med mange smerter. Smerter er en personlig oplevelse. Det er også en kæmpe belastning. De kan give problemer med at sove, forstyrre appetitten, manglende sexlyst, gøre dig irritabel og ked af det.
 
Men der er meget, du selv kan gøre for at få indflydelse på smerteoplevelsen. At kende årsagen til smerterne og være bevidst om din sygdom kan hjælpe dig til bedre at håndtere de fysiske og psykiske forhold ved smerterne, fx via træning og motion, kost, aflastning og afspænding, hjælpemidler - og ved at tale med andre om problemet.
 
Smerter er komplekse
Smertesystemet er et flerstrenget sansesystem, hvor information om vævsskade meddeles til hjernen via mange systemer, og hvor flere områder i hjernen deltager. Denne aktivering af mange hjerneområder forklarer formentlig den komplekse og nuancerede oplevelse af smerte.
 
Dynamikken i smertesystemet åbner for, at det kan påvirkes af en række indre og ydre faktorer - fra direkte fysikalsk påvirkning via forskellige lægemidler til psykologiske mekanismer.
 
Smerter består således af flere komponenter - både den fysiske del, som består af elektriske signaler, der sendes fra receptorer i hjernen til kroppen, ligesom der også er en psykisk og social del, som handler om, hvordan smerten opleves af én selv og i samspillet med andre mennesker.
 
Smerter kan være akutte, fx når man slår sig, eller kroniske, når man har vedvarende smerter, fx som ved nogle tilfælde af slidgigt
 
Faktorer der letter eller forværrer smerteoplevelse
 
Faktorer der letter din smerteoplevelse
Faktorer der forværrer din smerteoplevelse
 
Slidgigt og smerter
 
Smerter ved slidgigt
Hvad skyldes smerterne
Hvordan føles smerter
 
 
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: