Biologiske midler
Mange leddegigtpatienter oplever en god virkning af de betændelsesdæmpende midler inden for 6-12 måneder. Hvis det ikke sker for dig, eller hvis du er meget hårdt ramt af gigt, kan der være hjælp at hente blandt de nye såkaldt biologiske lægemidler.
Midlerne er mere effektive end de langsomtvirkende midler, og virker oven i købet meget hurtigt - allerede i løbet af få dage eller uger (Rituximab dog 2-4 måneder). Midlerne har en kraftigt hæmmende effekt på gigtaktiviteten.
Særlige betingelser
For at du kan komme i behandling med et biologisk lægemiddel, skal din læge indstille dig til behandling på en reumatologisk sygehusafdeling. Det er som hovedregel først en mulighed, når du uden held (dvs. med manglende virkning eller for store bivirkninger) har afprøvet mindst to traditionelle gigtmidler, fx Methotrexat og Sulfasalazin.
Speciallægen vurderer løbende dit behov for behandling, herunder om det vil være hensigtsmæssigt at give dig biologisk behandling.
 |
Hvordan virker biologiske lægemidler?
|
|
Leddegigt opstår ved, at immunforsvaret udsender nogle betændelsesstoffer (TNF-alfa), der går til angreb på kroppens egne celler, især dem i ledslimhinderne. Det får leddene til at reagere med betændelse. De biologiske lægemidler blokerer for disse betændelsesstoffer.
- Midlerne forhindrer selve betændelsesreaktionen i leddene og virker derfor mod sygdommens symptomer generelt.
- Midlerne hæmmer - og kan så godt som stoppe - udviklingen af ledskader.
Det kan ske på tre måder:
- Midlet sætter sig fast på betændelsesstoffet TNF-alfa, så det ikke kan angribe cellen. Her bruges enten såkaldte antistoffer (Infliximab og Adalimumab) eller et kontaktstof (Etanercept). Disse tre midler kaldes derfor TNF-alfa hæmmere.
- Midlet sætter sig fast på cellen, så den ikke bliver aktiveret til at lave betændelse (IL-1 receptor Anakinra).
- Midlet sætter sig på fast cellen, så den bliver aktiveret til at bekæmpe betændelsen (anti-CD20 Rituximab).
Hvis ét biologisk lægemiddel ikke virker på en patient, kan man skifte til et andet - ofte med godt resultat.
De biologiske lægemidler tages ofte sammen med Methotrexat. Spørg lægen.
|
Biologiske lægemidler på markedet netop nu:
|
Middel, som binder sig til CD20-molekyler
|
|
Rituximab
Middel, som sætter sig på de betændelsesceller, der hedder B-lymfocytter (CD20 molekyler), så de dør. Midlet er flydende og gives som infusion 2 gange med 2 ugers mellemrum. Infusion betyder, at medicinen ledes direkte ud i dit blod via et drop, hvor en nål med en tynd slange sættes i en af dine blodårer. Behandlingen kan gentages. Der kan gå op til et år, før der igen er behov for behandlingen. Læs mere om Rituximab på Medicin.dk
|
I særlige tilfælde anvendes midlet Abatacept til moderat/svær aktiv leddegigt. Midlet benyttes udelukkende på sygehusafdelinger, der har et særligt kendskab til behandling af leddegigt. Midlet hæmmer immunsystemet ved at påvirke de såkaldte T-lymfocytter. Læs mere om Abatacept på Medicin.dk
|
Behandling
|
|
Behandling med biologisk medicin foregår ambulant, dvs. at du ikke indlægges, men skal møde op på sygehusafdelingen, hvor du får medicinen og bliver kontrolleret for bivirkninger.
Inden du bliver sat i behandling med et biologisk lægemiddel, vil du blive undersøgt for infektioner, fx leverbetændelse og tuberkulose. Det sidste foregår ved, at du enten får lavet en blodprøve eller en såkaldt Mantoux test, hvor 0,1 ml. Tuberkulin indsprøjtes under huden på din ene underarm. Testen aflæses 3 dage efter. Hvis den er positiv, kan det være, at du skal i behandling for tuberkulose, før du kan starte behandling med biologisk medicin.
Medicinen er flydende, dvs. at du enten får den som infusion (drop) eller indsprøjtninger. Det afhænger at det enkelte præparat.
Hvis du skal have indsprøjtninger, vil sygeplejersken i ambulatoriet oplære dig i injektionsteknik. Om nødvendigt kan du få de første injektioner i ambulatoriet, hvorefter du kan lære at give dig selv indsprøjtningerne derhjemme. En hjemmesygeplejerske kan dog også give dig indsprøjtningerne.
Lægen og sygeplejersken vil informere dig om de forholdsregler og bivirkninger, du skal være opmærksom på i forbindelse med behandlingen.
Hvad virker bedst?
Lægerne ved endnu ikke, om et middel virker bedre end et andet, men der forskes meget i biologiske lægemidler, og der kommer stadig flere data for de enkelte biologiske midlers virkning på forskellige reumatiske sygdomme. Der kommer ligeledes stadig flere nye biologiske midler på markedet.
I dag ved man, at der er god effekt på behandling af aktiv leddegigt, hvor der har været utilstrækkelig effekt eller uacceptable bivirkninger af DMARD-behandling. Ca. 1/3 af dem som behandles med biologiske midler oplever en særlig god effekt af behandlingen, ca. 1/3 oplever ingen bedring.
Virkningen af det biologiske lægemiddel forsvinder hurtigt, hvis du stopper med at få medicinen.
|
|
Bivirkninger
|
|
På kort sigt er bivirkningerne af biologiske lægemidler relativt få:
- Træthed, feber, kvalme, hovedpine, svimmelhed.
-
Risiko for infektioner.
-
TNF-alfa hæmmere giver en let øget risiko for kræft. Derfor får du ikke dette middel, hvis du samtidig har en kræftsygdom.
-
Infliximab kan give overfølsomhedsreaktioner med feber og udslæt.
-
Adalimumab, Eternercept og IL-receptor Anakinra kan irritere huden, der hvor indsprøjtningen bliver givet.
Risikoen for evt. langtidsbivirkninger er endnu ikke endeligt afklaret. Der har været rejst mistanke om at behandlingen kan medføre øget risiko for udvikling af visse kræftformer, herunder lymfekræft samt hudkræft. En sådan lille risiko kan ikke udelukkes, men afventer endelig afklaring.
|
Graviditet og amning
Hvis du planlægger at blive gravid, må du ikke blive behandlet med biologiske lægemidler. Du bør heller ikke være i biologisk behandling, mens du ammer.
DANBIO
Ifølge DANBIO's retningslinjer bør mandlige patienter stoppe med biologisk behandling 3-6 måneder (afhængigt af midlet), før de planlægger graviditet med deres partner.
DANBIO er en dansk database, der registrerer alle voksne, reumatologiske patienter, som behandles med biologiske lægemidler. Oplysningerne anvendes til statistiske og videnskabelige formål. 46 parametre registreres, bl.a. diagnose, sygdomsvarighed, tidligere behandling, sygdomsaktivitet, bivirkninger m.m.
DANBIO er i gang med at teste en særlig patientadgang, så patienter selv kan benytte databasen (via www.patient-online.dk) |
|
|
