Hjælp til søgning

At ændre livsstil

Fokus på at leve sundt og skabe et godt helbred er altid en rigtig god idé. Som gigtpatient er det især vigtigt, at du bevarer eller forbedrer dit psykiske og fysiske velbefindende, da det kan være med til at øge din livskvalitet.
 
En sund livsstil, hvor du fx spiser sundt, dyrker motion og sørger for ikke at stresse, giver dig øget styrke, udholdenhed og overskud til at bevæge dig rundt omkring.
 
Motivation er afgørende
Det er ikke altid nemt at ændre vaner og livsstil, heller ikke selvom man ved, at det er vigtigt. Mennesker har både en ydre og en indre motivation, hvor den ydre kommer fra fx lægens anbefaling, og den indre kommer fra dig selv i kraft af dit ønske om at leve et godt liv trods din sygdom. Din egen indre motivation er stærkest og dermed vigtigst, men ofte er motivation en kombination af dine personlige ønsker og lægens råd.  
 
Tag beslutningen
Motivation giver dig en indre drivkraft, og en vigtig forudsætning for at ændre livsstil er derfor, at du selv er motiveret til at ændre dine vaner. Men trods gode intentioner og motivation kan der komme forhindringer i vejen for, at du gennemføre dine planer, fx at du savner overskud, tid, støtte eller lyst.
 
Det handler om at tage en beslutning. Den kan tages sammen med din læge eller sygeplejersken, som med råd og vejledning kan hjælpe dig på vej - men først og fremmest er beslutningen din.
 
Se og sæt dine mål
Når du skal tage en beslutning, kan det hjælpe at se konkret for dig, hvad du vil opnå af postive forandringer, fx lindring af sygdomssymptomer, øget selvhjælp samt øget velvære og livskvalitet. Lav en liste over de positive ting, du kan opnå, og de negative ting, du kan undgå.
 
Sæt dig herpå nogle realistiske mål, du gerne vil nå inden for en given tidsperiode. Tal med andre, fx din partner, din læge eller en sygeplejerske, om dine mål, og hvordan du vil nå dem. Som udgangspunkt kan du sætte dig nogle små delmål. Det er nemmere at håndtere - og når du hurtigt ser at det går fremad, vil det motivere dig yderligere.
 
Læg en handleplan
I bogen ”Patientuddannelse - at leve med en kronisk sygdom" (udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning) introduceres du til brugen af handleplaner, som redskab til at ændre din livsstil. Bogen lægger fokus på den aktiv selvhjælp, du kan få, ved at sætte dig realistiske mål og gennemføre dine planer.
 
I bogen finder du en skabelon for en handleplan, samt en vejledning til, hvordan du kommer i gang. 
 
På de patientkurser, som afholdes rundt om i landet, arbejdes ligeledes med handleplaner. Du kan finde mere information på www.patientuddannelse.info.
 
  
  
Tilbage     Udskriv