Hjælp til søgning

Venner, famile, børn og partner

Venskab
Familie og venner er en utrolig vigtigt støtte, de interesserer sig for dig og kan være med til at sprede lidt sjov og glæde i hverdagen.
 
Nogle gigtpatienter synes, at det er svært at møde nye mennesker. Årsagen kan være manglende selvtillid, at man er fysisk begrænset i at komme rundt, eller at man føler, at andre mennesker ser anderledes på én.
 
Du kan selv gøre meget for at opbygge og vedligeholde dine venskaber, hvis du planlægger og prioriterer din tid:
  • Prioriter dit sociale liv, så du har tid og overskud til at mødes med vennerne.
  • Husk at give dig selv lov til hviledage, hvor din krop kan få ny energi, så du igen er klar til at deltage i nye aktiviteter.
  • Du skal ikke være bange for at fortælle om, hvordan du har det, og hvad du har brug for – folk vil helt sikkert forstå dig.
  • Hvis dit arbejde er for hårdt, så overvej, om du muligvis skal gå ned i arbejdstid. Så er der mere tid til, at du kan hvile dig - og stadig have overskud til at være sammen med venner og familie.
Familie
Det er vigtigt, at du tager dig god tid til at forklare om gigtsygdommen til din familie. Familien bekymrer sig ofte meget og har en tendens til at være overbeskyttende. Derfor er det godt, hvis du kan være åben omkring dine følelser og fortælle om, hvordan din sygdom påvirker dig. Så bliver det lettere for din familie at forstå dig og din situation.
 
Børn
Alle forældre bekymrer sig om, de nu gør det godt nok. Det er der ikke noget unormalt i. Og det at have gigt betyder ikke, at du ikke kan være en god forældre, du bliver bare nødt til at acceptere, at der nogle gange vil være fysiske begrænsninger for din kunnen.
Det er vigtigt at huske på, at børn hurtigt lærer, hvad mor og far kan og ikke kan. Alligevel er det en god idé, at du forklarer dine børn, hvorfor du nogle dage har det dårligt, er irriteret på grund af smerten eller ikke lige kan være med i den vilde leg.
 
Det er vigtigt at fokusere på, hvad du kan lave sammen med dine børn, fremfor hvad du ikke kan. Du kan fx læse en bog i stedet for at klatre i træer.
 
Husk på, at du er den eneste mor/far dit barn har og kender, og for dit barn vil det derfor være helt normalt, selvom du ikke kan løbe rundt og løfte dem.
 
Gigtforeningen har udgivet faktahæftet "Et liv med småbørn og gigt" . Læs også FNUG's temanummer om "Forældre med gigt"
 
Lad dine pårørende forstå din smerte
Det kan være svært for dine pårørende at forstå, hvilke og hvor stærke smerter du har. Måske er de endda bange for at røre ved dig. Derfor er det vigtigt at du forklarer, hvordan dine gigtsmerter påvirker dig.
 
Smerte er meget individuelt, og ofte kommer den i forskellige grader på forskellige tidspunkter. For at din partner eller familie bedre skal kunne forstå din smerte, er det en god idé, at du placerer din smerte på en skala fra 1-10. På den måde får dine pårørende en større forståelse for dit aktuelle smerteniveau - nogle dage kan det være godt og andre dage rigtig slemt. Og på den måde kan de blive mere sikre på, hvilken form for fysisk kontakt, der er rigtigt for dig den givne dag.
 
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: