Hjælp til søgning

Urinprøve

Urinprøver kan give oplysninger om sygdomme i mange forskellige organsystemer. Ved reumatiske sygdomme kan urinprøver være relevante, når reumatologen skal udrede og diagnosticere samt løbende overvåge og kontrollere sygdommen og behandlingen.
 
En forhøjet CRP kan fx skyldes gigtaktivitet, men også infektioner, som fx en urinvejsinfektion.
 
Ved behandlinger med medicin, som hæmmer gigtpatienters immunforsvar (fx Methotrexat og biologiske lægemidler) er det vigtigt løbende at udelukke tilstedeværelsen af infektioner (fx urinvejsinfektioner).
 
Hvordan foregår undersøgelsen?
Urinen kan hurtigt undersøges via en teststrimmel (stix), der dyppes i urinen umiddelbart efter vandladning. Denne fortæller om afvigelser i urinens sammensætning med hensyn til fx sukker, protein eller blod. Hvis det er nødvendigt med mere detaljerede undersøgelser, foretages analyser af urinen på laboratoriet.
 
Hvis der er mistanke om blærebetændelse, skal du aflevere en såkaldt midtstråleurin taget om morgenen. Urin er normalt steril, men kan blive forurenet på vejen ud. Derfor er det vigtigt at afvaske kønsdelene før prøvetagningen. Efter afvaskning skal du lade vandet lidt i toilettet, så lidt i et sterilt prøveglas, og resten i toilettet.  
  
Tilbage     Udskriv