Hjælp til søgning

Tjek indlægssedlen på nettet

Lægemiddelstyrelsen har åbnet netstedet www.indlaegsseddel.dk med offentlig adgang til en database over indlægssedler. I databasen kan du finde indlægssedler for alle godkendte lægemidler i Danmark.
 
Indlaegsseddel.dk viser indlægssedler til medicin, der har været på markedet inden for de seneste seks måneder. Derfor kan du godt finde indlægssedler for medicin, du ikke længere kan købe.
 
Databasen opdateres hurtigere end pakningerne
Når en indlægsseddel til et lægemiddel er blevet revideret, kan der gå et stykke tid, inden alle pakninger (som patienterne får i hånden) med den tidligere indlægsseddel er blevet solgt og brugt op. På indlaegsseddel.dk findes derimod altid den opdaterede version. Nederst på indlægssedlen kan du se, hvornår teksten blev revideret. Du skal altid rette dig efter den nyeste seddel. Kontakt din læge, hvis du er i tvivl.
 
Brug indlægssedlen til at få styr på:
  • Navnet på lægemiddelstoffet.
  • Hvordan medicinen virker.
  • Hvilke bivirkninger, der kan være.
  • Hvad du eventuelt skal være særlig opmærksom på.
  • Hvordan du skal opbevare medicinen.
  • Indlægssedlen indeholder mange andre informationer og kan virke lidt overvældende. Det kan give anledning til spørgsmål eller måske lyst til ikke at tage din medicin. Kommer du i tvivl om noget, er det vigtigt, at du taler med din læge om det.
Kilde
Indlaegsseddel.dk - Vejledning
Indlaegsseddel.dk - Søgefelt
 
 
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: