Spørgsmål og svar
 |
1. Hvad er slidgigt/Osteoartrose?
|
|
Slidgigt er en kronisk sygdom, der udvikler sig over lang tid. for. Mange forbinder ordet ”slidgigt” udelukkende med slitage, hårdt arbejde og nedslidning. Men det er misvisende, fordi slidgigt er ledsygdom, som påvirkes af mange andre faktorer end slid (se FAQ nr. 3: Hvad er årsagen til artrose?). Læger foretrækker derfor ordet Osteoartrose eller blot Artrose.
Slidgigt/Artrose er en degenerativ sygdom. Det betyder, at den gradvist ødelægger de såkaldte ægte led, ved at nedbryde brusken i leddene (ordet Artrose betegner slid af ledbrusken).
Leddenes bruskceller har ikke mulighed for at gendannes ligesom andre typer af celler. Efterhånden som brusken nedbrydes, sker der en øget belastning af den knogle, der ligger nedenunder. Der sker også en øget belastning af ledkapslen og af ledbåndene.
Knoglen reagerer mod denne belastning ved at danne ny knogle. Det resulterer i, at den knogle, som ligger under brusken, bliver fortættet, og leddet bliver tykkere. Desuden dannes der nogle udvækster af knogle fra knogleleddets rande. Både udtynding af brusken og ændring af knoglens facon fører til en ændring af belastningsforholdene i leddet. Leddet misformes, og det medfører, at dets bevægelighed nedsættes.
Også ledkapsel og ledbånd fortykkes, hvilket bidrager til, at leddet bliver mere stift. Leddet kan reagere på disse påvirkninger med inflammation og produktion af væske, så leddet fortykkes og hæmmer bevægeligheden yderligere.
- 25% af personer over 65 år har smerter og funktionsnedsættelse som følge af Artrose, men selv om det især er ældre, der rammes, kan sygdommen også opstå tidligt eller midt i livet – og helt uden forbindelse til hårdt fysisk arbejde.
- Artrose kan ramme alle led, men sætter sig i typisk i hånd, knæ, hofte, fod samt nakke og ryg.
- Artrose ikke er en sygdom, man dør af eller som synes at forkorte livslængden. Så det er en sygdom, som i høj grad påvirker livskvaliteten for den enkelte.
|
|
2. Hvordan stilles diagnosen slidgigt/Osteoartrose?
|
|
Der er ikke en enkelt blodprøve eller anden test, der kan fortælle, om du har Artrose, men følger af sygdommen kan ses på et røntgenbillede. Her kan fx ses, om afstanden mellem de to ledflader/knogleender er mindre end normalt, dvs. om brusken er blevet tyndere, og om knoglen har forandret sig. Fx om den er begyndt at danne ekstra knogle under ledbrusken (knoglenydannelse) og ved knoglekanterne (udvækster).
Røntgenbilleder kan ikke afsløre tidlige stadier af Artrose, fordi skader på leddets bløddele, som ledbrusk, ledkapsel, ledhinde samt muskler og sener, ikke kan ses på billederne.
Mindre gener fra led og muskler, som kan opstå efter simpel belastning, kan specielt i begyndelsen være svære at skelne fra Artrose.
Der er ikke altid sammenhæng mellem de symptomer, den enkelte kan have og det, som ses på røntgenbilledet. Hos nogle, som oplever mange smerter, vil røntgen måske vise, at brusken i leddene er ødelagt. Andre, som har lige så lidt brusk, oplever ingen smerter. Der er således begrænset overensstemmelse mellem røntgen fund, subjektive gener og objektive fund.
|
|
3. Hvad er årsagen til slidgigt/Osteoartrose?
|
|
Artrose er til en vis grad arvelig, men herudover er der flere forhold, som kan medvirke til dets udvikling.
- Arv - nogle synes at have en medfødt modtagelighed/disponering for at udvikle artrose.
- Alder – hver anden over 40 år og næsten alle over 60 år har artrose i et eller flere led. Man kan dog også få artrose, selvom man er under 40 år, men det er ikke almindeligt.
- Køn – artrose er den mest udbredte sygdom i leddene hos begge køn. Kvinder får lidt oftere artrose i knæ og hænder, til gengæld har flere mænd artrose i hofterne.
- Skader og operationer – tidligere skader på led eller fx ledbånd, som har ændret leddets stabilitet og bevægelighed og medvirket til forkert belastning af leddet, vil øge risikoen for udvikling af artrose.
- Ensformig belastning - en stærk, vedvarende belastning ser ud til at kunne fremme sygdommen, fx visse typer af hårdt fysisk arbejde. Men langt fra alle med hårdt fysisk arbejde rammes. Også inaktive personer får artrose.
- Overvægt - overvægtige har øget risiko for at udvikle artrose, fordi de ekstra kilo belaster de vægtbærende led som knæ, hofter, ankler og rygsøjlen. Såfremt en overvægtig med knæartrose, taber 5 % af kropsvægten er det nok til en mærkbar bedring og være et relevant alternativ til knæoperation.
- Inaktivitet - en svag muskelmasse belaster leddene. Derfor kan inaktivitet og mangel på motion være en medvirkende årsag til udvikling af slidgigt. Motion ernærer brusken og giver øget muskelmasse, holder leddet bevægeligt og styrker de muskler, der skal hjælpe med at aflaste og bevæge leddet.
- Medfødte ledsygdomme
|
|
4. Hvad er symptomerne på slidgigt/Osteoartrose?
|
|
- Smerter – smerter er det mest almindelige symptom. Den hyppigste smerte udløses ved større anstrengelser, ofte i bestemte situationer. De opstår, i begyndelsen først efter et stykke tid og kan vare ved i timer eller dage - afhængig af påvirkningens grad og længde. Senere ses et mønster med igangsætningssmerter, en vis lindring efter let aktivitet - og så igen smerter efter yderligere aktivitet.
Ved fremskreden artrose ses også smerter i hvile.
Smerterne stammer fra betændelse, hævelse og fortykkelse af leddet, men opstår især, når brusken er helt forsvundet, og leddets knogler begynder at gnide/skure mod hinanden. Også skader i eller omkring led og væv samt muskelsvækkelse, som følge af inaktivitet, kan give smerter - når en muskel er svag klager den sig, når den bruges.
Herudover kan en række andre faktorer påvirke smerteoplevelsen (se mere under Smertehåndtering).
- Stivhed - Stivhed opleves især om morgenen, eller når man bruger leddet efter en hvilepause. Der kan være en oplevelse af at leddet skal varmes op. Morgenstivhed varer som regel mindre end 30 minutter. Der er ingen sikker forklaring på ledstivheden.
- Hævelse (rødme, varme) - hævelsen kan skyldes forandringer i leddet, herunder at knogle, ledkapsel og ledbånd fortykkes. Men også ledbetændelse, lige som ved leddegigt, med inflammatoriske forandringer i ledhinde og ledkapsel samt øget mængde af ledvæske, kan medføre hævelse, rødme og varme i leddet.
- Bevægeindskrænkning - hævelse af led, smerter og stivhed kan i første omgang hæmme leddets bevægelighed. På længere sigt kan fejlstillinger, muskelsvækkelse og instabilitet yderligere hæmme bevægeligheden.
- Fejlstilling - skævhed af et led kan opstå ved slid på brusken. Fejlstillinger kan siden forværre slitagen på brusken, når leddet belastes ensidigt. Operation kan blive nødvendig, for at bremse denne uhensigtsmæssige proces.
- Funktionstab - nedsat brug af et led kan medføre svækkelse af kraften over leddet og dermed tab af leddets funktion, dårlig styring af led pga. muskelsvækkelse og risiko for yderligere skade. Man kan mærke reducerede muligheder for at bruge leddet.
- Skuren/Ledlyde - den ujævne brusk og den fortykkede knogle kan lave en skurren eller knasen, når man bruger leddet. Denne skurren kan både høres og mærkes.
|
|
5. Hvordan behandles sligdgigt/Osteoartrose?
|
|
Artrose kan ikke helbredes. Behandlingen sigter mod at smertelindre, opretholde funktion og undgå invalidering, via:
- Smertestillende medicin. Smerter er det hyppigste symptom ved artrose. Smerterne kommer og går. Behovet for smertestillende medicin vil derfor veksle, ligesom forskellige former for smertestillende medicin vil være relevant i forskellige faser af artrosens udvikling (se under Om medicin).
- Vægttab, hvis man er overvægtig. Jo mere du vejer, des mere skal dine led kunne bære. Overvægt belaster kroppens vægtbærende led som hofte, knæ og ankel. Ved at tabe dig får du mindre belastning på dine led, hvorved dine symptomer lindres og forværring undgås (se under Kost og vægt).
- Brug af hjælpemidler. Der findes mange forskellige hjælpemidler, som vil kunne aflaste dig i hverdagen og udvide dine muligheder for selv at klare praktiske gøremål eller komme omkring på egen hånd (se under Hjælpemidler).
- Træning og motion. Motion i den rette dosering, fx cykling eller svømning, kan være med til at bremse sygdommens udvikling, ligesom det kan være med til at dæmpe smerter hos nogle (se under Motion og træning).
- Operation – Når andre behandlingsmuligheder svigter, eller hvis leddets funktion er stærkt nedsat, kan du få indsat en protese (et kunstigt led), som kan mindske eller fjerne smerterne i leddet og i nogle tilfælde forbedre leddets bevægelighed (se under Operation).
|
|
6. Hvordan lever jeg med slidgigt/Osteoartrose?
|
|
- Saml viden om din sygdom og hold dig løbende opdateret, fx om forskning og behandlingsmuligheder. Tal også med andre slidgigtpatienter og lær at deres erfaringer med at leve med sygdommen (se mere under Hvis du vil vide mere).
- Bliv stærk. Stærke muskler støtter de skadede led, hvilket mindsker dine smerter.
- Dyrk motion. Regelmæssig motion holder slidgigten væk og forhindrer, at sygdommen bliver endnu værre.
- Undgå overvægt. Hvis du vejer for meget, så tab dig. For hver 1% du kommer nærmere din idealvægt, mindsker du smerterne med 2%. Tag en lille times gåtur dagligt for at holde vægten.
- Lev bedst muligt med smerterne. Indlær og brug teknikker, der mindsker dine smerter og dermed dit medicinbehov. Accepter smerterne, idet du lærer at håndtere og kontrollere dem.
- Vælg milde medicinpræparater i starten. Når smerterne begynder at vise sig, så prøv som udgangspunkt at tage mild medicin, fx håndkøbsmedicin. Tal med lægen om dit medicinbehov- og forbrug.
- Brug hjælpemidler. Hjælpemidler kan være en god støtte for dig og dine led. Der kommer løbende nye hjælpemidler på markedet, der kan aflaste gigtramte led.
- Din arbejdsplads kan tilpasses. Få hjælp, fx af en ergoterapeut, til at indrette din arbejdsplads, så dine slidgigtramte led ikke belastes unødigt.
- Oplysninger om alternativ behandling. Mange produkter henvender sig til folk med gigt – men være kritisk. Søg oplysninger om effekt og sikkerhed, fx på Gigtforeningens database om alternativ behandling og Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandlings hjemmeside.
(- delvist baseret på Gigtforeningens 10 gode råd om slidgigt).
|
|
8. Hvad er Glukosamin?
|
|
Glukosamin er et simpelt sukkerstof, som kroppen selv producerer. I bindevævet, herunder ledbrusken, indgår Glukosamin i meget lange molekyler ved navn glykosamin-glykaner (proteoglykaner). De udgør en vigtig del af ledbrusken, nemlig af den grundsubstans, som bruskcellerne ligger i. Det er ledbrusken, som ødelægges ved artrose.
Glykosamin-glykanernes funktion er at holde på væsken i ledbrusken, så den bliver mere elastisk og stødabsorberende. Når du tager Glukosamin som tilskud, er håbet, at bruskcellerne begynder at lave flere glykosamin-glykaner, som kan styrke den nedslidte ledbrusk.
Det Glukosamin, som bruges i præparater, er sædvanligvis udvundet fra det udvendige skelet hos skaldyr, fx rygskjoldet fra krebs og rejer. Glukosamin kan også fremstilles syntetisk.
Præparater kan indeholde forskellige slags Glukosamin fx Glukosamin-sulfat, Glukosamin-sulfat/kaliumchlorid (KCL), Glukosamin-hydrochlorid (HCL) m.fl. Det har betydning for den daglige dosis, hvilken type Glukosamin du tager. Ingen undersøgelser har sammenlignet virkningen af de forskellige typer af Glukosamin, så det vides ikke, om én form er bedre end de andre (se mere under Glukosamin).
|
|
9. Forskes der i slidgigt/Osteoartrose?
|
|
Mange spørgsmål omkring artrose er endnu ubesvarede.
Der er inden for de sidste år kommet mere fokus på sygdommen. Mange forskellige slags læger forsker i forskellige dele af sygdommen – ortopæder, reumatologer, røntgenlæger, epidemiologer, fysiologer, arbejdsmedicinere. Der forskes bl.a. i, hvorfor artrose opstår, hvordan diagnosen kan stilles, nye behandlingsformer og relevant forebyggelse.
For at samle og udnytte viden fra alle de steder hvor der forskes i artrose, er der etableret et netværk (Danish Osteoartritis Research Group – DORG), hvis opgave bl.a. er at koordinere forskningen på området, så forskerne kan udnytte hinandens resultater.
|
|
10. Skal jeg fortælle min arbejdsgiver jeg har gigt?
|
|
Hvad eller hvor meget du skal fortælle din arbejdsgiver om din sygdom er et spørgsmål, som bekymrer mange med gigt. Der findes ikke et entydigt svar.
Er du allerede i job, vil svaret ofte afhænge af, hvordan du oplever dit aktuelle arbejdssted – hvad dine erfaringer er med stedets forståelse for og håndtering af sygdom samt din relation til din arbejdsgiver. Føler du dig ”jobtruet” vælger du måske ikke at fortælle om sygdommen eller minimere konsekvenserne heraf.
Er du ny på arbejdsmarkedet og/eller skal søge nyt job, vil du måske gerne være åben og fortælle om din sygdom, med de mulige begrænsninger det kan medføre for din arbejdsevne. Men måske frygter du at blive frasorteret allerede før, du kommer til jobsamtale. Mange vælger derfor også her ikke at fortælle om sygdommen, hvorved de senere – til jobinterview eller efter start på job – må forholde sig til om, hvornår og hvordan, de skal informere om sygdommen.
Hvis din arbejdsgiver ikke kender til din sygdom, kan det være, at du hen ad vejen må bortforklare de dårlige dage, undgå at bruge relevante hjælpemidler og har svært ved at argumentere for den tilpasning til arbejdssituation, som måske kan være med til, at du bedre kan håndtere jobbet. Fx i form af fleksible arbejdstider, variation, pauser og aflastning fra fysisk hårde opgaver.
I perioder med stærke smerter vil det måske opleves meget stressende, når arbejdsgiveren ikke kender til sygdommen.
En god idé kan være at tale med andre, der har været i samme situation
|
|
11. Må jeg tage flydende medicin med i min håndbagage når jeg skal flyve?
|
|
Medicin fremstillet som væske er undtaget fra reglerne for væsker i flyhåndbagage. Det vil sige, at du gerne må tage flydende medicin med i en større mængde end 1 deciliter pr. beholder. Du er heller ikke begrænset til, at beholderne skal være i en gennemsigtig pose. Men du skal kunne bevise, at det rent faktisk er medicin, du har med. Spørg din læge om evt. særlige opbevaringstemperaturer.
Du kan medbringe:
- Den flydende medicin i den originale og ubrudte pakning
- Recepten – få den med fra apoteket
- Kassebon for køb af medicin
Ovenstående regler for håndbagage gælder indenfor EU, men krav til dokumentation for medicinens ægthed kan være forskellige i andre lande. Tjek derfor hos rejselandets ambassade. Flyver du fra lufthavne i andre EU lande, kan du også blive bedt om en lægeerklæring på engelsk med oplysning om hvilken medicin, du bruger.
|
|
12. Hvor kan jeg få mere at vide om slidgigt/Osteoartrose?
|
|
Undersøgelser har vist, at patienter, der har viden om deres sygdom og som tager aktivt del i behandlingen, klarer sig bedre og får øget livskvalitet. Der tages i disse år således initiativ til at involvere patienter endnu mere i eget sygdomsforløb.
Mange reumatologiske sygehusafdelinger tilbyder gigtskoleundervisning, hvor patienterne bl.a. undervises i medicin, kirurgi, smerter, sociale ydelser, relationer til pårørende, fysio- og ergoterapi osv. Spørg din læge.
En mulighed er også forskellige gigtsanatorier og gigthospitaler, fx Hans Jansens Hjem i Højbjerg, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium i Middelfart, Skælskør Gigtsanatorium og Gigthospitalet i Gråsten.
|
|
|
|
|
|
 |
|
