Hjælp til søgning

Røntgen

Røntgenstråler er usynlige, elektromagnetiske stråler, der kan gå igennem levende væv, men bliver stoppet af fx knoglevæv.
 
På et røntgenbillede ses knoglerne i og rundt om leddet derfor som klare hvide skygger, mens brusk, ledhinde, ledvæske, ledkapsel og ledbånd ikke lader sig afbillede direkte og kunses som utydelige skygger.
 
Ud fra et røntgenbilledet kan lægen se, om gigten har skadet ledbrusk eller knogler.
 
Hvordan foregår undersøgelsen?
Når der skal tages et røntgenbillede, placerer radiografen et rør foran den kropsdel, der skal røntgenfotograferes. Du vil ligge på eller stå foran en strålefølsom plade, som bringer billedsignalet videre til en computer (ny teknik), eller en film, der optager strålerne (gammel teknik).
 
Du skal sidde helt stille under optagelsen, der kun varer nogle få sekunder. Du kan ikke mærke strålerne.
 
Risikoen ved røntgenundersøgelse
At blive udsat for røntgenstråler er forbundet med forøget risiko for at udvikle kræft, men risikoen er meget lille. Den er langt større for radiografen, som arbejder med røntgen hver dag. Derfor befinder han sig i et afskærmet rum, mens billedet bliver taget.
 
 
 
Røntgenbilledet viser tre forskellige stadier af leddegigt. Yderst til venstre er leddet let hævet og knoglen normal. Yderst til højre er knoglen ødelagt. 
  
Kilde: Reumatologi, FADL's Forlag 2006
 
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: