Røntgen
Røntgenstråler er usynlige, elektromagnetiske stråler, der kan gå igennem levende væv, men bliver stoppet af fx knoglevæv.
På et røntgenbillede ses knoglerne i og rundt om leddet derfor som klare hvide skygger, mens brusk, ledhinde, ledvæske, ledkapsel og ledbånd ikke lader sig afbillede direkte og kunses som utydelige skygger.
Ud fra et røntgenbilledet kan lægen se, om gigten har skadet ledbrusk eller knogler.
Hvad kan billederne vise
Røntgenbilleder kan vise, om brusken i leddet er fortyndet, og om knoglen har forandret sig. Lægen ser efter, om afstanden mellem de to ledflader/knogleender er mindre en normalt, dvs. om brusken er blevet tyndere. Lægen ser også efter, om knoglen er begyndt at danne ekstra knogle under ledbrusken (knoglen fortættes) og ved knoglekanterne (udvækster).
I nogle tilfælde kan der ses områder i knoglerne, hvor den normale knogle er helt væk. Her kan der opstå små rum (cyster), som er fyldt op med væske fra leddet.
Røntgenbilleder kan ikke afsløre tidlige stadier af slidgigt, fordi skader på leddets bløddele, som ledbrusk, ledkapsel, ledhinde samt muskler og sener, ikke kan ses på billederne.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Når der skal tages et røntgenbillede, placerer radiografen et rør foran den kropsdel, der skal røntgenfotograferes. Du vil ligge på eller stå foran en strålefølsom plade, som bringer billedsignalet videre til en computer (ny teknik), eller en film, der optager strålerne (gammel teknik).
Du skal sidde helt stille under optagelsen, der kun varer nogle få sekunder. Du kan ikke mærke strålerne.
Risikoen ved røntgenundersøgelse
At blive udsat for røntgenstråler er forbundet med forøget risiko for at udvikle kræft, men risikoen er meget lille. Den er langt større for radiografen, som arbejder med røntgen hver dag. Derfor befinder han sig i et afskærmet rum, mens billedet bliver taget.
|
