Hjælp til søgning

Du kan selv påvirke situationen

Selvom det kan være svært at finde overskuddet, er det vigtigt, at du sætter dig ind, hvad du selv kan gøre for at skabe det bedst mulige liv for dig selv, trods din sygdom. Det er vigtigt, at du selv tager ansvaret og overtager styringen.
 
Lægen hjælper dig med medicinsk behandling, mens ergoterapeuten og fysioterapeuten hjælper med aflastning og træning. Derudover kan du også - i en meget stor grad - bidrage med et positivt livssyn, en positiv selvopfattelse og gode menneskelige relationer samt en dagligdag med masser af indhold.
 
 
Negative tanker forstærker smerterne
Et liv med slidgigt kan være et liv med mange smerter. For nogle kan det være en stor social, fysisk og psykisk belastning. Oplevelse af smerter er dog forskellig fra menneske til menneske. Din psyke kan fx påvirke, hvordan du mærker smerterne.
 
Hvis dit sind er plaget af negative tanker og du har det psykisk dårligt, vil smerterne blive forstærket. Smerterne gør dig også træt, og træthed øger smerteoplevelsen yderligere. Derfor er det nemt at havne i en ond cirkel, hvor smerter, nedtrykthed og træthed forstærker hinanden.
 
Det kan betyde, at du hellere vil holde dig i ro, og du isolerer dig og undgår at være sammen med andre mennesker.
 
Afled smerterne
Det ikke unormalt, hvis du isolerer dig pga. smerter og nedtrykthed. Hvis du allerede er i den onde cirkel, er det vigtigt at se det i øjnene og langsomt fjerne sig væk fra den og undgå isolation og opgivelse.
 
Hvis du kaster håndklædet i ringen og lukker dig inde med smerterne, får de frit spil til at styre din dagligdag. Jo mere du tænker på smerterne, des større smerte vil du føle. Prøv at aflede smerterne og de negative tanker ved fx at:
  • Fastholde en normal hverdag med rutiner
  • Udfylde din tid med varierende aktiviteter
  • Planlægge nogle ting, der gør dig glad eller giver nyt input
  • Bevare god kontakt med mennesker, du holder af 
  • Lytte til musik
  • Male billeder
  • Skrive dagbog, historier eller breve
Fortæl om smerterne
Det er ikke altid, at andre mennesker kan se, at du er træt eller har smerter. Nogle kan have svært ved at forstå, hvordan sygdommen påvirker dig meget forskelligt fra dag til dag. Det vigtigste er at tale og lytte. Beskriv hvordan sygdommen påvirker dig og fortæl om dine følelser, både bekymringer og glæder.
 
  
Tilbage     Udskriv
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Den onde cirkel

Kilde: "Den smertepåvirkede patient",
Christophersen, B et. al. 

SPONSOR: