Hjælp til søgning

Du kan påvirke situationen

Selvom det kan være svært at finde overskuddet, er det vigtigt, at du sætter dig ind, hvad du selv kan gøre for at skabe det bedst mulige liv for dig selv, trods din sygdom. Det er vigtigt, at du selv tager ansvar og overtager styringen.
 
Lægen hjælper dig med medicinsk behandling, mens ergoterapeuten og fysioterapeuten hjælper med aflastning og træning. Derudover kan du selv i en meget stor grad bidrage med et positivt livssyn, en positiv selvopfattelse og gode menneskelige relationer samt en dagligdag med masser af indhold.
 
 
Negative tanker forstærker smerterne
Et liv med leddegigt er et liv med kroniske smerter, og for nogle udgør smerterne en stor social, fysisk og psykisk belastning. Oplevelsen af smerter er dog forskellig fra menneske til menneske, og din psyke kan fx påvirke, hvordan du mærker smerterne.
 
Hvis dit sind er plaget af negative tanker, og du har det psykisk dårligt, vil smerterne blive forstærket. Smerterne gør dig træt, og træthed øger smerteoplevelsen yderligere. Det er derfor nemt at havne i en ond cirkel, hvor smerter, nedtrykthed og træthed forstærker hinanden.
 
Det kan betyde, at du helst vil holde dig i ro, og at du derfor isolerer dig og undgår at være sammen med andre mennesker.
 
Afled smerterne
Det ikke unormalt, hvis du giver op og isolerer dig pga. smerter og nedtrykthed, men det er meget uhensigtsmæssigt. Hvis du allerede er havnet i den onde cirkel, er det vigtigt, at du ser det i øjnene og langsomt fjerner dig væk fra den. Hvis du kaster håndklædet i ringen og lukker dig inde med smerterne, får de frit spil til at styre din dagligdag. Jo mere du tænker på smerterne, des større smerte vil du føle. Prøv at aflede smerterne og de negative tanker ved fx at:
  • Fastholde en normal hverdag med rutiner
  • Udfylde din tid med varierende aktiviteter
  • Planlægge nogle ting, der gør dig glad eller giver nyt input
  • Bevare god kontakt med mennesker, du holder af 
  • Lytte til musik
  • Male billeder
  • Skrive dagbog, historier eller breve
Fortæl om smerterne
Det er ikke altid, at andre mennesker kan se, at du er træt eller har smerter, og nogle kan have svært ved at forstå, hvordan sygdommen påvirker dig meget forskelligt fra dag til dag. Det er derfor vigtigt at du taler med familie og venner om dine smerter. Beskriv hvordan gigten påvirker dig og din hverdag og fortæl om dine følelser - både bekymringer og glæder.   
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Den onde cirkel

Kilde: "Den smertepåvirkede patient",
Christophersen, B et. al. 

SPONSOR: