Operation
Dit behov for operation afhænger af, hvordan og hvor hårdt du er ramt af gigten. Operation er ofte den sidste udvej, efter at alle andre behandlingsmuligheder er afprøvet.
Der er en række forskellige typer af operationer, hvor nogle er mere drastiske end andre. Et lille indgreb er fx, hvor ledhinden fjernes, så en ny kan vokse ud. Det mest drastiske indgreb er, hvor der indsættes en protese eller et kunstigt led i stedet for det ødelagte led.
En operation kan
- Lindre dine smerter.
- Bevare/forbedre leddenes bevægelighed (din funktionsevne).
- Forebygge fejlstillinger.
Du kan blive opereret i fx knogler, led, ledhinde, slimsække og nerver. Ofte vil du få størst gavn af en operation, hvis den finder sted, inden du mister en funktion eller får fejlstillinger.
Bagefter skal du genoptræne det opererede led, medmindre det er stivgjort, eller du har fået foretaget visse specialoperationer.
De mest almindelige operationer
 |
Ledhinde fjernes (Synovektomi)
|
|
Kirurgen fjerner den fortykkede ledslimhinde (synovialhinde) og ledbetændelsen. Det kan ske på to måder, enten åbner han leddet, eller også bruger han artroskopi, hvor en kikkert ledes ind i leddet. Efter operationen vil en ny og mere normal ledhinde vokse ud.
|
 |
Et led fjernes (Ledresektion)
|
|
Hvis et led er ødelagt og ustabilt, kan man fjerne det helt, dvs. leddets knogleende. Bagefter skal der laves noget stabilitet, fx ved at indsætte nogle blødele som sene. I nogle tilfælde kan det omgivende væv være nok. Det er typisk små led, som fx fingre, der opereres.
|
 |
Et led stivgøres (Artrodese)
|
|
Hvis din psoriasisgigt er fremskreden, kan nogle led være meget smertende og ustabile. En stivgørende operation fjerner smerter og give stabilitet. Man opererer mindre led, hvor stabilitet er vigtigere end mobilitet, fx ankel- eller håndled. Kirurgen fjerner leddets knogleender, så knoglerne vokser sammen.
|
 |
Et led udskiftes (Alloplastik)
|
|
Et ødelagt og smertende led kan med fordel blive udskiftet med en protese eller et kunstigt led. Det kaldes ”alloplastik”, og man kan fx indoperere kunstige led i hofter, skuldre, knæ, albuer, fingre og hænder. Alloplastik er derfor den mest drastiske form for operation.
Operationen kan fjerne smerterne og i nogle tilfælde forbedre leddets bevægelighed. Især kunstige hofte- knæ og skulderled kan øge livskvaliteten pga. stor kvalitet i behandlingen. Proteser har en levetid på 10-20 år, så jo yngre du er, des flere gange kan det blive nødvendigt at udskifte protesen.
|
 |
Håndkirurgi
|
|
Det er et særligt område inden for reumakirurgi, hvor formålet både kan være at bevare og forbedre hændernes bevægelighed, men også kan foretages af kosmetiske hensyn.
|
|
|
|