NSAID
NSAID er en forkortelse for non-steroide anti-inflammatoriske midler. Det betyder, at medicinen er betændelsesdæmpende, men ikke indeholder binyrebarkhormon.
NSAID er traditionel gigtmedicin og anvendes ved psoriasisgigt i følgende tilfælde:
- Hvis du har lettere gener i form af smerter og ledbesvær.
- Hvis svag smertestillende håndkøbsmedicin ikke kan holde smerterne nede.
- Hvis kun få led er ramt og røntgenbilleder ikke viser forandringer i leddene.
Der er dog stadigvæk kun tale om symptombehandling, selvom stoffet både har en smertestillende og betændelsesdæmpende effekt.
Brug og virkning
Der findes mere end 50 forskellige NSAID-midler på markedet. Midlerne kaldes også gigtmedicin, fordi de bruges til behandling af andre gigtsygdomme, som fx slidgigt eller leddegigt.
De forskellige midler ligner hinanden og virker næsten ens. De fleste af stofferne virker smertestillende, betændelsesdæmpende, febernedsættende og blodfortyndende.
Der er ikke dokumenterede forskelle i klinisk virkning mellem de enkelte NSAID og heller ikke sikre forskelle mht. de enkelte stoffers virkning ved forskellige reumatiske sygdomme. Virkning og bivirkninger af de forskellige NSAID-præparater kan dog opleves meget forskelligt fra patient til patient.
Karakteristisk for NSAID er, at virkningen på de reumatiske sygdomme er symptomatisk og sandsynligvis uden indflydelse på forløbet af disse, dvs. de hverken kan påvirke sygdommenes forløb og prognose eller hindre udviklingen af vævsdestruktioner.
NSAID er receptpligtig, men visse NSAID fås i nedsat styrke i håndkøb.
Virkningen kommer inden for 1/2 til 2-3 timer og varer fra en time til mere end 24 timer timer, afhængigt af NSAID-præparatet. Dosis varierer meget - tal med din læge om det.
Tag ikke NSAID på tom mave, da midlerne er hårde for maven. Se bivirkninger.
Bivirkninger
Der findes som nævnt mange forskellige NSAID-præparater og hver med deres specifikke muligheder for bivirkninger.
Bivirkningsfrekvensen øges med stigende doser, mens den terapeutiske effekt ikke øges tilsvarende. En kombination af flere NSAID frembyder heller ikke fordele, men ulemper i form af flere bivirkninger.
En hyppig bivirkning ved mange NSAID-præparater er dog gastro-intestinale gener (mave-tarm gener), med risiko for udvikling af mavesår. NSAID kan fx give opkast, kvalme, forstoppelse og mavesmerter. Mavesår og maveblødning kan også forekomme. Hvis du har sådanne problemer, så tal med lægen, om du evt. kan få et middel, der afhjælper disse gener.
Du kan også få nældefeber, snue og astma, hvis du er overfølsom over for stoffet.
Ældre patienter med dårligt hjerte eller forhøjet blodtryk kan få nedsat nyrefunktion og ophobning af væske i kroppen.
Husk at fortæl din læge, hvis du tager Acetylsalicyre som blodfortyndende medicin. Tag ikke NSAID, hvis du er gravid eller ammer.
Læs mere om NSAID på Medicin.dk og Gigtmedicin.dk
Eksempler på NSAID-midler
 |
Acetylsalicylsyre
|
|
Acetylsalicylsyre har både en smertestillende og febernedsættende virkning. Stoffet har desuden en blodfortyndende og betændelsesdæmpende virkning.
Virkningen kommer efter ca. ½-1 time og varer i 4-6 timer. Vær opmærksom på eventuelle forholdsregler - og at du overholder dosis. Se indlægssedlen eller spørg din læge eller på apoteket, hvis du er i tvivl.
Graviditet og amning
Bør kun anvendes i laveste dosis i kortest mulig tid i første del af graviditeten (mindre end i en uge). Må ikke anvendes de sidste 3 måneder af graviditeten. Ved amning bør stoffet tages i små mængder (under 2 gram i døgnet). Spørg din læge.
Bivirkninger
Bivirkninger er relateret til dosisstørrelse, men er relativt sjældne ved lejlighedsvis, kortvarig brug. Ved længevarende behandling er mave- tarm gener almindelige.
Den væsentligste bivirkning er irritation af mavesækkens slimhinde, der kan føre til mavesår og andre lidelser i mave- tarmkanalen. Får du ofte sure opstød, eller har du tidligere haft mavesår, bør du ikke tage smertestillende medicin med acetylsalicylsyre, medmindre du har talt med din læge om det.
Andre bivirkninger kan være hovedpine og kvalme samt overfølsomhedsreaktioner som hududslæt og kløe og i særlige tilfælde åndedrætsbesvær.
|
|
Ibuprofen
|
|
Ibuprofen har både en smertestillende og febernedsættende virkning. Stoffet har desuden en betændelsesdæmpende virkning. Ibuprofen tilhører gruppen af NSAID-midler.
Graviditet og amning
Bør generelt undgås. Må kun anvendes under visse forudsætninger ved graviditet og i laveste effektive dosis i kortest mulig tid (mindre end 1 uge). Bør ikke anvendes de tre første og sidste måneder i graviditeten. Kan anvendes under amning. Spørg din læge.
Bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger ved Ibuprofen er nedsat appetit, halsbrand, fordøjelsesbesvær, kvalme, opkastning, mavesmerter, forstoppelse. Væskeophobning i fx arme og ben. Hovedpine, svimmelhed, hududslæt samt susen for ørene.
|
|
COX-2 hæmmere
|
|
COX-2 hæmmere er en speciel type NSAID-midler. De lindrer gigtsymptomer, men giver mindre risiko for mavegener end NSAID. Til gengæld er der stor risiko for blodprop i hjerte og hjerne.
Derfor fjernede Lægemiddelstyrelsen for nogle år tilbage det generelle tilskud til medicinen. Styrelsen advarede samtidig mod brugen af medicinen og opstillede en række forsigtighedsregler. Fx bør du undgå midlet, hvis du er i risiko for at få hjertekarsygdomme. Spørg din læge.
|
|
|
|
