Motion
Hvis man dyrker regelmæssig motion, kan man forebygge slidgigt, eller man kan man forhindre, at sygdommen forværres. Motion styrker både muskler, knogler og led. Stærke muskler er vigtige, fordi de aflaster, stabiliserer og bevæger leddene.
Derudover har du generelt godt af at røre dig hver dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen.
Fordele ved motion og træning er bl.a.
- Øget overskud og velvære - både fysisk og psykisk
- Forebyggelse af livsstilssygdomme
- Godt humør og god energi
- Styrkelse af muskler, sener, led og knogler
- Styrkelse af immunforsvaret
- Forebyggelse af stress og depression
- Forbedret balance
Motion nærer ledbrusken
Ledbrusk består af enkelte bruskceller, som omgives af bruskmasse. Når du bevæger dine led, ledes der affaldsstoffer ud og næringsstoffer ind i leddene, så bl.a. ledbrusken bliver stimuleret med næring. Brusken har behov for næring for at opretholde sin normale tykkelse og dermed fungere normalt.
Hvis man ikke bruger sine led regelmæssigt, kan bruskcellerne dø, fordi de ikke får næring nok. Herved forsvinder ledbrusken, og slidgigten opstår.
 |
Kom godt i gang
|
|
Motion skal være en positiv oplevelse for dig. Find en eller flere aktiviteter, der motiverer dig - og som der ikke belaster de slidgigtramte led. Hvis motionsformen giver vedvarende eller stærke smerter, så opgiv den og prøv en anden. Ømhed eller kortvarige og milde smerter, skader ikke.
Den handler om at finde den træningsform og det træningsniveau, der passer netop dig. Så du må prøve dig frem. Få vejledning af en fysioterapeut, der også kan lægge et træningsprogram for dig. Læs mere om Fysioterapi, herunder varmtvandstræning.
- Hvis du har slidgigt i knæ eller hofte, så vælg svømning (dog ikke brystsvømning, der belaster knæ og hofte) og cykling frem for løb og lange gåture.
- Cykling er en god motionsform, fordi cyklen bærer kroppen for dig.
- Gang i et relativt hurtigt tempo er også en mulighed. Du må gerne være en smule forpustet, så pulsen kan komme lidt op. Sørg for nogle hensigtsmæssige sko. Hvis du har slidgigt i knæ, ankel eller hofte, så gå korte ture.
- Svømning er god træning for både muskler og konditionen. Fordelen er desuden, at vandet bærer din kropsvægt, så ledbrusken i leddene ikke belastes. Undgå brystsvømning, hvis du har slidgigt i hofte eller knæ. Så er crawl og rygcrawl bedst for dig.
- Undgå løb, hvis du har slidgigt i hofte, knæ eller ankel. Uanset hvad er det en god idé at løbe på et blødt underlag, fx skovbund eller fodboldbane.
Hvis du ikke normalt motionerer, så start forsigtigt op og optrap aktiviteten gradvist, så du ikke overbelaster dine muskler og led. Dyrk motion i perioder, hvor du er mindst plaget af stivhed og smerter.
|
|
Styrketræning
|
|
Styrketræning er gavnlig for dig, fordi den styrker de muskler, som bevæger, beskytter og støtter leddene. Styrketræning gør det muligt at koncentrere træningen omkring de ramte led.
Øvelserne afhænger af, hvilke led der er ramt og hvor hårdt, du er ramt af gigten. Få en fysioterapeut til at vejlede dig og lægge et program, der passer netop dine behov. Fysioterapeuten kan vejlede dig at lave øvelserne, og du kan herefter lave dem derhjemme.
Start stille og roligt op – øg træningsmængden gradvist. Det er en god idé at variere øvelserne, men lav ikke øvelser, der giver deciderede smerter. Undlad at træne led, hvis der er betændelse i dem, eller hvis de hævet og giver smerter.
Træningscenter
Det kan dog være en fordel at træne i et træningscenter, uanset om du skal styrketræne og/eller dyrke motionstræning. For det første er det sjovere at træne med andre, for det andet har du personale omkring dig, der kan hjælpe, hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med træningen.
Det bedste vil være, hvis der er en instruktør i træningscenteret, der har kendskab til træning af slidgigtramte led. De fleste træningscentre har desuden forskellige slankehold, som du med fordel kan tilmelde dig, hvis du skal tabe dig.
Men det er altid en god idé først at få lagt et træningsprogram af en fysioterapeut.
|
|
Undgå skader
|
|
Der sker ikke noget ved, at du naturligt bliver lidt øm i muskler og led, når du har brugt din krop. Det aftager i løbet af et par dage og skader ikke. Men træningen må ikke gøre, at leddene hæver mere eller gør mere ondt end normalt. Lyt til din krop.
Undgå vidt muligt overbelastningsskader. De opstår, når du kører på for hurtigt, hårdt eller intensivt. Gigtforeningen råder bl.a. til følgende:
- Start forsigtigt op - også hvis du vælger en ny motionsform.
- Motioner regelmæssigt i starten - med konstant træningsmængde
- Hold mindst én dags pause
- Kombiner evt. flere motionsformer
- Sørg for ordentligt udstyr - fx sko med god pasform
- Overvej underlaget – fx belaster asfalt benene mere end skovbund
- Smerterne må ikke bryde pludseligt ud under træningen og vare ved (evt. tiltage) i flere uger. Kontakt din læge, måske kan vævet være skadet.
Overbelastningsskader kan dog også afhænge af fx alder, kropsvægt, trænings- og sundhedstilstand samt tidligere skader.
|
|
|
|
Motion klares nemt |
|
Du kan fordele de 30 minutter over dagen, så du fx tager 5-10 minutter ad gangen - og evt. via forskellige aktiviteter.
Motion behøver ikke være hårdt og intenst. Det er fint, at puls og åndedræt kommer lidt vejret. |
 |
|
|
