Om gigtmedicin
Speciallægen styrer og overvåger behandlingen af din gigt.
Når du har fået diagnosen leddegigt, vil du hurtigt blive sat i behandling med betændelsesdæmpende medicin (antireumatika). Medicinen dæmper gigtaktiviteten i leddene og nedsætter dermed risikoen for ledskader.
Behandling med Methotrexat (MTX) er ofte lægens 1. valg til behandling af aktiv leddegigt, da det både er sikkert og langtidseffektivt.
Der er overordnet 4 grupper af gigtmedicin :
Der findes en lang række af gigtpræparater, som anvendes ved inflammatoriske gigtsygdomme. Præparaterne er opdelt i forskellige grupper:
De biologiske lægemidler er en ny type af gigtmidler, som anvendes i stigende grad. Både fordi midlerne er meget dyre og for at skabe klarhed over disse midlers anvendelse og konsekvenser, blev der i 2005 udarbejdet en såkaldt MTV-rapport om leddegigt. Læs rapporten.
Din medicin er vigtig
Undersøgelser viser, at mange leddegigtpatienter udvikler ledskader inden for få år, hvis sygdommen ikke bliver behandlet. Selvom der generelt er en risiko for bivirkninger ved gigtmedicin, er det derfor vigtigt, at du tager imod den.
Det er endvidere vigtigt, at du husker at tage din medicin og overholder den dosis, lægen har fastsat.
Selv hvis du oplever mange bivirkninger af din medicin, må du ikke bare holde op med at tage den. Hvis medicinen virker på dig, men du holder helt op med at tage den, er der risiko for, at sygdommen forværres. Tal i stedet for med din læge om, hvad man der kan gøres ved bivirkningerne. Måske kan du skifte til et andet præparat.
Lav en liste over alle de medicinpræparater, du tager. Det giver både dig og lægen et overblik.
Bivirkninger og medicinskift
Speciallægen vurderer løbende i samråd med dig, hvilken medicin du skal have og i hvilken dosis. Men det er svært at vide på forhånd, hvordan medicinen virker på dig, herunder om den giver bivirkninger. Derfor skal du måske afprøve flere typer af medicin, før den rigtige behandling er fundet.
Over tid kan det ske, at din sygdom udvikler sig, og at den valgte medicinske behandling ikke længere er tilstrækkelig effektiv til at dæmpe din sygdomsaktivitet - eller måske holder op med at virke. Skift til anden gigt medicin vil i så fald være en mulighed. Studier viser, at behandling med MTX i gennemsnit virker 5 år eller længere.
Kontrol
Når du er i behandling med gigtmedicin, skal du jævnligt have taget blod- og urinprøver, for at lægen kan holde øje med bivirkninger, særligt påvirkning af lever, nyrer og knoglemarv.
Når du starter i en ny behandling, skal du have taget blodprøver lidt hyppigere – ca. hver 14. dag. Senere i behandlingen er kontrollen kun nødvendig hver 4. eller 8. uge, afhængigt af præparat.
Hvis du behandles med Ciclosporin eller Leflunomid, vil lægen også holde øje med dit blodtryk.
Læs mere om gigtmedicin på:
|