Hjælp til søgning

Livskvalitet

Det kan være svært at bevare et positivt livssyn, hvis man er plaget af smerter og måske oplever, at det gradvist bliver sværere at bruge kroppen. Når livet i mere eller mindre grad ændres, skal man lære at håndtere sociale, fysiske og psykiske belastninger på en ny måde -samtidig med at man skal håndtere sin psoriasis.
 
Det har en stor betydning for din livskvalitet, at du prøver at leve bedst muligt med gigten og psoriasisen. Hvis du opgiver på forhånd og udelukkende lader negative tanker og frustration fylde dig, vil det gøre ondt værre.
 
Det vil ikke hjælpe dig videre at fokusere på, hvordan livet så ud inden sygdommen. Det vil hjælpe dig at se på din nye situation, lære gigten at kende og se fremad og overveje de muligheder, der er for at forebygge og lindre symptomerne.
 
Håndtering af følelser
I lange perioder føler du måske også, at du har et godt liv trods sygdommen. Men indimellem kan vrede og usikkerhed igen dukke op, ligesom overvejelser om, hvad fremtiden vil bringe, fx i forhold til sygdom, behandling, partner og job. Følelserne kan løbe af med dig, men du kan prøve at håndtere dem ved at:
  • Samle information.
  • Tale med dine behandlere.
  • Tale med andre mennesker, der har psoriasisgigt eller kender sygdommen.
  • Få evt. hjælp af en psykolog, der kan give dig redskaber til at håndtere følelserne.
  • Ikke lade dine bekymringer tage over – måske viser det sig, at de ikke svarer til fakta.
  • Spørge efter hjælp og støtte – du behøver ikke altid kæmpe helt alene.
  • Acceptere dine begrænsninger.
  • Fokusere på øjeblikket og mulighederne i din nye situation, frem for tiden før gigten ramte dig. Gør dig nogle positive tanker om, hvad du stadig kan og har i dit liv – og glæd dig over det.
  • Bruge din humor.  
  • Kæmpe videre, selvom du føler, at du sidder fast. Vær ikke for hård ved dig selv. 
  • Komme ud og omkring, fasthold dine sociale relationer.
  • Husk at være fysisk aktiv. 
Få kvalitet i livet
Der er nok ligeså mange opfattelser af livskvalitet, som der er mennesker. Overordnet kan man sige, at livskvalitet er alle de forskellige måder, livet kan være godt eller dårligt. Positivt set kan det fx være, når man er glad og tilfreds og føler, at ens behov bliver opfyldt, eller at man udvikler sig.
 
Sundhed og sygdom kan også spille en rolle for livskvaliteten, men kan blot være en af mange elementer. 
 
Mål giver mening
Oplevelse af kontrol 
Kontakt med mennesker
 
  
Tilbage     Udskriv
 

SPONSOR: