Hjælp til søgning

Kulde og varme

Lokal kulde- og varmebehandling (termoterapi) kan lindre dine smerter i leddet og forbedre effekten af øvelser, som du laver bagefter. Der er udelukkende tale om symptombehandling.

Varme har en afslappende virkning på musklerne, ligesom den øger blodcirkulationen, så affaldsstofferne bliver ledt hurtigere væk.

Kulde sætter cellernes stofskifte ned, hvilket mindsker mængden af affaldsstoffer og dæmper evt. betændelse i leddet. Kulde mindsker også hævelser.
 
Termoterapi omfatter dels afkøling og opvarmning af vævet ved brug af hhv. kulde- (kryoterapi) og varmeterapi.
 
Kuldebehandling
Gigtforeningen oplyser om forskellige typer af kuldebehandling:
  • Nedkøling med koldt vand
  • Isterninger eller en pose frosne ærter
  • Isposer (en slags gelé, der er bevægelig, helt ned til -18˚C). Poserne kan fx købes i sportsforretninger.
  • Ismassage (isterning eller lignende føres rundt om det smertende sted i cirklende bevægelser)
Valg af metode afhænger af hvilken legemsdel, der skal afkøles. Fx kan en hånd afkøles i vandbad, mens knæ og ankler med fordel kan få en pakning. Køling anbefales i 10-30 minutter.
 
Varmebehandling
Der er også forskellige metoder til varmebehandling (tør eller fugtig varme)
  • Varmepude/Varmedunk
  • Varmt bad
  • Varm fugtig pakning
  • Infrarød lampe
  • Paraffin-pakning
Læs mere om varme-og kuldebehandling på Gigtforeningens hjemmeside, fx bivirkninger og forholdsregler.
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: