Kost og vægt
Det er vigtigt for alle mennesker at spise sundt og varieret - se Fødevarestyrelsens 8 kostråd. Vær bevidst om hvad du spiser, da sund mad øger dit velvære generelt.
Myndighederne anbefaler bl.a., at man spiser meget frugt og grønt, mindst 600 g om dagen. Det svarer fx til et par stykker frugt og en god portion grøntsager eller råkost til både frokost og aften. Læs mere om, hvordan du kan spise 600 g frugt og grønt om dagen
Frugt og grønt indeholder såkaldte antioxidanter, der kan beskytte leddene og dæmpe evt. ledbetændelse. Farverig frugt og grønt som æbler, appelsiner, blåbær, spinat og broccoli har et højt indhold af antioxidanter.
Der findes imidlertid ingen særlige kostplaner, der hverken kan forebygge eller helbrede slidgigt. Men udover at følge Fødevarestyrelsens 8 kostråd, kan du benytte dig af disse råd:
 |
Kalk og D-vitamin
|
|
Knoglevæv indeholder 99% af kroppens kalk (også kaldet kalcium). Kalken gør knoglevævet hårdt.
Kalk
Hvis du ikke drikker mindst ½ liter mælk eller andre mælkeprodukter om dagen, får du ikke nok kalk og skal derfor have kalktilskud med D-vitamin.
Vi får især kalk fra mælk og mælkeprodukter, men der findes også kalk i fx grøntsager som broccoli, kål og bønner samt brød og gryn. Kalken optages dog bedst fra mejeriprodukter.
Kalk optages bedst i kroppen, hvis man spiser det i forbindelse med et måltid og fordeler tabletterne over dagen. Tilskuddet kan hos nogle give forstoppelse.
D-vitamin
Vi har samtidig brug for D-vitamin, fordi det hjælper kroppen med at optage kalken fra tarmen, så kalken kommer ud i blodbanen og ender i knoglevævet. D-vitamin mangel svækker desuden musklerne, så man fx lettere falder og får knoglebrud.
Vi laver selv D-vitamin i huden, når den bliver bestrålet af solen. Hvis du ikke er mindst ½ time udenfor dagligt om sommeren, kan du måske komme til at mangle D-vitamin. Desuden får vi D-vitamin gennem kosten, særligt fede fisk som sild, laks og makrel.
Hvis du får binyrebarkhormoner over længere tid, kan tilskud af kalk og D-vitamin være nødvendigt for at forebygge tab af knoglevæv. Binyrebarkhormoner nedsætter knoglernes kalkindhold, og det øger risikoen for knogleskørhed og knoglebrud.
Generelt lyder anbefalingen, at man – afhængig af kosten - skal have tilskud af kalk og D-vitamin, hvis man får binyrebarkhormoner. Spørg din læge.
|
|
Overvægt
|
|
Undgå eller bekæmp overvægt, hvis du har slidgigt. Jo mere du vejer, des mere skal dine led kunne bære. Overvægt belaster kroppens vægtbærende led som hofte, knæ og ankel. Hvis du er overvægtig, kan det derfor være en god idé at tabe dig. Gevinsten er, at du oplever en bedring, fordi belastningen på dine led mindskes, ligesom en forværring af sygdommen kan forhindres.
Gigtforeningen oplyser, at man kan mindske sine smerter med 3 procent for hver enkel procent, man taber i vægt. I forhold til forebyggelse betyder sammenhængen mellem overvægt og slidgigt desuden, at man halverer risikoen for at få slidgigt i knæene inden for de næste 10 år, hvis man taber 5 kg.
Vægttab er således en vigtig del af både forebyggelse og behandling af slidgigt. Vægttab kan desuden være en direkte betingelse for en operation.
Vejer du for meget
BMI under 18,5: Du vejer for lidt. BMI 18,5-25: Din vægt er passende BMI 25-30: Du er overvægtig. BMI over 30: Du er svært overvægtig.
Hvis du er overvægtig, kan du måske tabe dig hurtigt med en effektiv slankekur, men et varigt vægttab kræver både nye sunde vaner i forhold til mad og motion. Læs mere om Motion og træning.
|
|
Nye kostvaner
|
|
Hvis du ønsker at ændre dine kostvaner, kan du få råd og vejledning af en diætist, der bl.a. kan lægge en kostplan for dig. Diætisten vil tilrettelægge en sund og varieret diæt, der er taget ud fra en individuel betragtning om køn, alder, vægt, spisevaner, fysisk aktivitet og motivation.
Når den ønskede vægt er nået, får du råd til, hvordan du varigt kan omlægge din kost, så du ikke tager på igen.
Generelt kan du som slidgigtpatient ikke få offentligt tilskud til kostvejledning hos en diætist, så måske skal du selv betale. Spørg dog din læge. Hvis du er indlagt på et sygehus, kan du dog få kostvejledning gratis som en del af indlæggelsen.
Meget forarbejdet mad indeholder skjult sukker, fedt og salt. Forbered vidt muligt din egen mad, så du har tjek på, hvad du spiser.
|
|
Naturmidler og kosttilskud
|
|
Mange slidgigtpatienter prøver sig frem med naturmidler og kosttilskud som ingefær, hyben og lignende. Nogle patienter oplever en symptomlindring, andre gør ikke. Husk, vi er alle forskellige. Hvad der virker godt på nogle, virker måske ikke på andre.
Fælles for mange af disse produkter er, at de ikke er godkendt til behandling af sygdom. Der er derfor ikke garanti for deres effekt. Det skader dog ikke at afprøve dem, men oplys i så fald din læge om det.
Fiskeolie og gigt
Leddegigtpatienter kan opleve en gavnlig effekt ved fiskeolie. Lægemiddelstyrelsen har godkendt præparater med fiskeolie som et middel mod morgenstivhed og ømme led ved betændelse (inflammation). Slidgigt skyldes imidlertid ikke inflammation, og der findes ikke samme dokumentation for slidgigt.
Fiskeolierne er såkaldte Omega-3-fedtsyrer (n-3 fedtsyrer), der er nogle særlige umættede langkædede fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer findes naturligt i fede fisk, fx laks, sild og makrel (uanset forarbejdning) - men også i nødder, hørfrø og rasp.
Fiskeolie og hyben
Nogle slidgigtpatienter oplever dog en gavnlig virkning af en kombination af fiskeolie og hyben. Fiskeolie og hyben kan dog ikke erstatte gigtmedicin, men det kan afprøves som et supplement til medicinen for at opnå en yderligere smertelindring. Fortæl altid din læge, hvis du tager fiskeolie eller anden naturmedicin.
|
|
Mere lyst til mad
|
|
Stærke smerter, eventuelle bivirkninger af medicin eller humørsvigt kan gøre, at du måske mister lysten til at spise. Her er nogle råd til, hvordan du kan få appetitten igen:
- Lav noget mad, du rigtig godt kan lide og gør spisningen til en god oplevelse, fx med lækker anretning. Det kan dog afhænge af dine muligheder for selv at klare indkøb og madlavning.
- Spørg efter råd og vejledning hos fx ergoterapeuten, men bed også familie og venner om hjælp til det praktiske.
- Prøv at spise flere og større mellemmåltider i løbet af dagen, end du plejer.
- Drik lidt juice, vin eller lignende ½ time, inden du skal spise. Det motiverer din spiselyst.
- Spis mad, der er nem at tygge og synke, fx kogt fisk, gratin, suppe, pasta, farsretter, kødsauce og fromage.
- Syrligt tilbehør, fx syltede agurker og rødbeder eller frugtkompot, kan også øge din spiselyst.
- Spis mad med indhold af energi og protein, fx smør, æg og ost samt fede og syrnede mælkeprodukter. Prøv flødeis med frugt til dessert – og nødder og tørret frugt som sund slik.
|
|
Lettere madlavning
|
|
Kartofler skal skrælles, kødet skæres og saucen røres, inden maden endelig er klar på tallerknen. Mange bevægelser og greb i forbindelse med madlavning kan blive sværere, hvis slidgigten har ramt hænder, fingre eller skuldre. Slidgigt i knæ, ryg eller hofte kan måske også forhindre dig i at stå og arbejde ved køkkenbordet.
Dette kan måske hjælpe dig:
- Tal med en ergoterapeut om at få lavet en god indretning af køkkenet, fx hvor du kan sidde ned under madlavningen
- Brug gode køkkenredskaber (fx hjælpemidler, elektriske apparater og lette gryder og pander med tykke greb)
- Brug skarpe og lette knive, evt. en elektrisk kniv
- Lad tunge ting glide henover bordet i stedet for at løfte
- Køb frosne grøntsager, så du ikke skal skrælle og snitte
- Køb kød, der allerede er skåret eller hakket
Hjælp til indkøb
Derudover kan gigten gøre det svært og uoverskueligt for dig rent praktisk at klare indkøb og madlavning. Planlæg ugens middage og spørg familie eller venner, om de vil købe ind sammen med dig - eller for dig - fx en gang om ugen. Alternativt kan du måske få bragt varerne hjem.
|
|
|
|
|
|
 |
|
