Kost og vægt
Det er vigtigt for alle mennesker at spise sundt og varieret - se Fødevarestyrelsens 8 kostråd. Vær bevidst om hvad du spiser, da sund mad øger dit velvære generelt. Der findes ingen særlige kostplaner, der kan helbrede psoriasisgigt.
Spis frugt og grønt
Myndighederne anbefaler bl.a., at man spiser meget frugt og grønt, mindst 600 g om dagen. Det svarer fx til et par stykker frugt og en god portion grøntsager eller råkost til både frokost og aften. Læs mere om, hvordan du kan spise 600 g frugt og grønt om dagen
Frugt og grønt indeholder såkaldte antioxidanter, der kan beskytte leddene og dæmpe evt. ledbetændelse. Farverig frugt og grønt som æbler, appelsiner, blåbær, spinat og broccoli har et højt indhold af antioxidanter.
Væv kræver næringsstoffer
Når gigten er aktiv, nedbrydes der væv, samtidig med at kroppen forsøger at genopbygge nyt væv. Det kræver mange næringsstoffer, fx proteiner, kulhydrater, fedstoffer, mineraler og vitaminer. Netop derfor er det vigtigt, at du spiser sundt og varieret. Suppler evt. med en vitaminpille.
 |
Kalk og D-vitamin
|
|
Knoglevæv indeholder 99 procent af kroppens kalk (også kaldet kalcium). Kalken er vigtig, fordi den gør knoglevævet hårdt.
Generelt er det altså vigtigt at få dækket behovet for kalk og D-vitamin. Spørg din læge.
Hvis du får binyrebarkhormoner over længere tid, kan tilskud af kalk og D-vitamin være særligt nødvendigt for at forebygge tab af knoglevæv.
Kalk
Hvis du ikke drikker mindst ½ liter mælk eller andre mælkeprodukter om dagen, får du ikke nok kalk og skal derfor have kalktilskud med D-vitamin. Generelt lyder anbefalingen, at man – afhængig af kosten - skal have tilskud af kalk og D-vitamin, hvis man får binyrebarkhormoner. Spørg din læge.
Vi får især kalk fra mælk og mælkeprodukter, men der findes også kalk i fx grøntsager som broccoli, kål og bønner samt brød og gryn. Kalken optages dog bedst fra mejeriprodukter.
Kalk optages bedst i kroppen, hvis man spiser det i forbindelse med et måltid og fordeler tabletterne over dagen. Tilskuddet kan hos nogle give forstoppelse.
D-vitamin
Vi har samtidig brug for D-vitamin, fordi det hjælper kroppen med at optage kalken fra tarmen, så kalken kommer ud i blodbanen og ender i knoglevævet. D-vitamin mangel svækker desuden musklerne, så man fx lettere falder og får knoglebrud.
Vi laver selv D-vitamin i huden, når den bliver bestrålet af solen. Hvis du ikke er mindst ½ time udenfor dagligt om sommeren, kan du måske komme til at mangle D-vitamin. Desuden får vi D-vitamin gennem kosten, særligt fede fisk som sild, laks og makrel.
|
|
Hvis du vejer for meget
|
|
Overvægt belaster leddene, fx hofter, knæ, ryg og fødder. Hvis du er overvægtig, er det derfor en god idé, at du taber dig, så dine led aflastes. Selv et mindre vægttab kan gøre en forskel.
Du kan tabe dig ved at motionere og ændre dine kostvaner. Få evt. hjælp af en fysioterapeut og en diætist (ekspert i kost og ernæring), der hhv. kan lægge et motionsprogram og en kostplan for dig.
Meget forarbejdet mad indeholder skjult sukker, fedt og salt. Forbered vidt muligt din egen mad, så du har tjek på, hvad du spiser.
|
|
Hvis du vejer for lidt
|
|
Nogle patienter med psoriasisgigt kan have problemer med undervægt og/eller vægttab. Hvis du vejer for lidt, er det vigtigt, at du prøver at tage på i vægt. Undervægt kan give dårlig form, muskeltræthed, uoplagthed og depression.
Undervægt og/eller vægttab kan fx skyldes, at du mister lysten til mad pga. selve sygdommen, fx smerter og tristhed - særligt når gigten er aktiv. Bivirkninger fra medicinen, fx mave-, fordøjelses- og synkeproblemer, kan også ødelægge din lyst til at spise.
Hjælp til at tage på
Hvis du har brug for at tage på, kan en diætist hjælpe dig gennem en type behandling, man kalder ernæringsterapi. Det er en videreudvikling af traditionel kostvejledning, hvor diætisten bl.a. vurderer dit behov for energi og protein, hvorpå der lægges en særlig tilpasset kostplan til dig.
Mere lyst til mad
- Lav noget mad, du rigtig godt kan lide og gør spisningen til en god oplevelse, fx med lækker anretning. Det kan dog afhænge af dine muligheder for selv at klare indkøb og madlavning.
- Spørg efter råd og vejledning hos fx ergoterapeuten, men bed også familie og venner om hjælp til det praktiske.
- Prøv at spise flere og større mellemmåltider i løbet af dagen, end du plejer.
- Drik lidt juice, vin eller lignende ½ time, inden du skal spise. Det motiverer din spiselyst.
- Spis mad, der er nem at tygge og synke, fx kogt fisk, gratin, suppe, pasta, farsretter, kødsauce og fromage.
- Syrligt tilbehør, fx syltede agurker og rødbeder eller frugtkompot, kan også øge din spiselyst.
- Spis mad med indhold af energi og protein, fx smør, æg og ost samt fede og syrnede mælkeprodukter. Prøv flødeis med frugt til dessert – og nødder og tørret frugt som sund slik.
|
|
Lettere madlavning
|
|
Kartofler skal skrælles, kødet skæres og saucen røres, inden maden endelig er klar på tallerknen. Mange bevægelser og greb i forbindelse med madlavning kan blive sværere, når man har psoriasisgigt i fx rygsøjle, bækken, albue, håndled eller fingre.
Dette kan måske hjælpe dig:
- Tal med en ergoterapeut om at få lavet en god indretning af køkkenet, fx hvor du kan sidde ned under madlavningen.
- Brug gode køkkenredskaber (fx hjælpemidler, elektriske apparater og lette gryder og pander med tykke greb).
- Brug skarpe og lette knive, evt. en elektrisk kniv.
- Lad tunge ting glide henover bordet i stedet for at løfte.
- Køb frosne grøntsager, så du ikke skal skrælle og snitte.
- Køb kød, der allerede er skåret eller hakket.
- Fyld fryseren op til perioder, hvor du er særligt ramt af sygdommen.
|
|
Hjælp til indkøb
|
|
Gigten kan gøre det svært og uoverskueligt for dig rent praktisk at klare indkøb og madlavning. Planlæg ugens middage og spørg familie eller venner, om de vil købe ind sammen med dig - eller for dig - fx en gang om ugen. Alternativt kan du måske få bragt varerne hjem.
|
|
Kost og psoriasis
|
|
Der er ingen egentlige videnskabelige beviser for, at kosten påvirker psoriasis. Dog kan nogle patienter have gavn af at spise mere frugt og grønt samt fed fisk som fx makrel, laks og sild - samtidig med at der skæres ned på de animalske fedtstoffer, der fx findes i mælk, ost og kød.
Det er de flerumættede fedtsyrer, som opdeles i Omega-6 fedtsyrer (findes i mælk, kød og ost) og Omega-3 fedtsyrer (findes i fisk), der kan påvirke psoriasisen enten positivt eller negativt. Fedtsyrer er vigtige i opbygningen af celler og i dannelsen af signalstoffer. Hvis man fx får en revne i huden, så slår immunforsvaret alarm ved at aktivere signalstofferne.
Signalstoffer dannet ud fra Omega-6 fedtsyrer har en tendens til at blive overaktive, og derfor kan de påvirke psoriasis negativt. Dette sker ikke, hvis signalstofferne er dannet ud fra Omega-3 fedtsyrer. Så det kan have en positiv virkning, hvis man spiser fisk og fiskeoliekapsler - og samtidig holder igen med mælk, ost og kød. Husk dog, at vi alle er forskellige. Hvad der virker godt på nogle, virker måske ikke på andre.
|
Hjælp fra en diætist
Spørg din læge, om du vil have gavn af at lægge dine kostvaner om - evt. på baggrund af kostvejledning fra en klinisk diætist.
Generelt kan du som gigtpatient ikke få offentligt tilskud til kostvejledning hos en diætist, så måske skal du selv betale. Spørg dog din læge.
Hvis du er indlagt på et sygehus, kan du dog få kostvejledning gratis som en del af indlæggelsen.
|
|
|
|
|
 |
|
