Kost og vægt
Det er vigtigt for alle mennesker at spise sundt og varieret. Det gælder ikke mindst gigtpatienter. Vær bevidst om hvad du spiser, da sund mad øger dit velvære generelt - se Fødevarestyrelsens 8 kostråd.
Når din leddegigt er aktiv, nedbrydes der væv, samtidig med at kroppen forsøger at genopbygge nyt væv. Det kræver mange næringsstoffer, fx proteiner, kulhydrater, fedstoffer, mineraler og vitaminer. Derfor er det vigtigt, at du spiser sundt og varieret. Suppler evt. med en vitaminpille.
Der findes ingen særlige kostplaner, der kan helbrede leddegigt, men nogle leddegigtpatienter oplever, at fed fisk, vegetarkost og/eller faste kan lindre deres sygdomssymptomer. Husk, vi er alle forskellige. Hvad der virker godt på nogle, virker måske ikke på andre.
 |
Fiskeolie
|
|
Nogle undersøgelser tyder på, at fiskeolier kan dæmpe ledbetændelsen og derved lindre smerter, morgenstivhed og ømme led. Fiskeolierne er de såkaldte Omega-3-fedtsyrer (n-3 fedtsyrer), som er nogle særlige langkædede umættede fedtsyrer.
Omega-3 fedtsyrer findes naturligt i fede fisk, fx laks, sild og makrel (uanset forarbejdning) - men også i nødder, hørfrø og rasp. Det anbefales, at leddegigtpatienter spiser 800 g fed fisk om ugen. Hvis du ikke når op på de 800 g, kan du tage et tilskud af Omega-3 fedtsyrer. Du skal have mindst et par gram Omega-3 fedtsyrer om dagen. Det svarer til 4-6 kapsler om dagen (indholdet af Omega-3 fedtsyrer varierer mellem produkterne, så dosis er ikke altid ens).
Fiskeolie kan ikke erstatte gigtmedicin, men det kan afprøves som et supplement til medicinen for at opnå yderligere smertelindring. Fortæl altid din læge, hvis du tager fiskeolie eller anden naturmedicin.
|
|
Gråstener-diæten
|
|
På Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten er kosten en vigtig del af behandlingen. Hospitalet har fundet ud af, at patienter med leddegigt har gavn af fede fisk og masser af grønt og frugt. Diætens effekt er ikke videnskabeligt dokumenteret, men nogle patienter mærker en virkning efter 10-14 uger, idet kosten reducerer stivhed og hævelse i leddene og lindrer smerterne.
Gråstenerdiæten indeholder mindst 15 gram Omega-3 (n-3) fiskeolie pr. uge, hvilket svarer til 800 gram fed fisk eller 4-6 fiskeoliekapsler om dagen. Læs mere om fiskeolie ovenfor.
Hospitalet anbefaler også, at man spiser meget frugt og grønt, mindst 600 g om dagen (myndighedernes almindelige anbefaling). Det svarer fx til et par stykker frugt og en god portion grøntsager eller råkost til både frokost og aften.
Frugt og grønt indeholder såkaldte antioxidanter, der kan dæmpe ledbetændelsen og beskytte leddene. Især farverig frugt og grønt som æbler, appelsiner, blåbær, spinat og broccoli har et højt indhold af antioxidanter.
|
|
Vegertarkost
|
|
Nogle patienter med leddegigt mærker en gavnlig effekt af at spise vegetarisk.
Vær opmærksom på, at du aldrig bør kaste dig ud i en vegetarisk diæt på egen hånd, med mindre du har en omfattende viden om kost og ernæring. Lad i stedet en diætist rådgive dig, så du får dækket dit behov for energi, vitaminerne B12 og D samt protein.
|
|
Faste
|
|
Faste kan lindre symptomerne ved leddegigt, men virkningen er kun kortvarig. Når du stopper med at faste, kommer symptomerne igen. Fasten kan evt. være delvis, dvs. at du ikke spiser fast føde men fx drikker vand, urtete og rå grøntsagssaft eller lignende.
Faste er kun en kortvarig løsning og frarådes ofte. Under fasten taber du væv fra muskler og organer, og det udmatter dig og gør dig træt. Allerede efter få dage vil kroppen nemlig mangle protein, kalium og magnesium – og derfor vil den begynde at tære på egne depoter. Særligt undervægtige patienter frarådes derfor at faste. Tal med din læge, hvis du gerne vil afprøve det.
|
|
Kalk og D-vitamin
|
|
Knoglevæv indeholder 99% af kroppens kalk (også kaldet kalcium). Kalken er det, som gør knoglevævet hårdt. Hvis du over længere tid behandles med binyrebarkhormoner, kan et tilskud af kalk og D-vitamin være nødvendigt for at forebygge tab af knoglevæv. Binyrebarkhormoner nedsætter nemlig knoglernes kalkindhold og øger risikoen for knogleskørhed og knoglebrud.
Kalk
Vi får især kalk fra mælk og mælkeprodukter, men der findes også kalk i fx grøntsager som broccoli, kål og bønner samt brød og gryn. Kalken optages dog bedst fra mejeriprodukter. Hvis du ikke drikker mindst ½ liter mælk eller andre mælkeprodukter om dagen, får du ikke nok kalk og skal derfor have kalktilskud med D-vitamin.
Generelt anbefales det, at patienter, som behandles med binyrebarkhormoner, skal have tilskud af kalk og D-vitamin. Spørg din læge.
Kalk optages bedst i kroppen, hvis det indtages i forbindelse med et måltid og hvis tabletterne fordeles over dagen. Kalktilskud kan hos nogle give forstoppelse. Hvis du behandles med bisfosfonater (osteoporose-medicin) samtidig med, at du får kalktilskud, skal du spise de to midler på forskellige tidspunkter af dagen.
D-vitamin
D-vitamin hjælper kroppen med at optage kalk fra tarmen, så den kan komme ud i blodbanen og ende i knoglevævet. Hvis du mangler D-vitamin vil det desuden svække dine muskler, så du fx lettere falder og evt. brækker knoglerne.
Kroppen producere selv D-vitamin i huden, når den bliver bestrålet af solen. Hvis du ikke er mindst ½ time udenfor dagligt i løbet af sommeren, kan du måske komme til at mangle D-vitamin. Desuden får vi D-vitamin gennem kosten, særligt fra fede fisk som sild, laks og makrel.
|
|
Hvis du vejer for meget
|
|
Overvægt belaster leddene, fx hofter, knæ, ryg og fødder. Hvis du er overvægtig, er det derfor en god idé, at du taber dig. Selv et mindre vægttab kan gøre en forskel.
Du kan tabe dig ved at motionere og ændre dine kostvaner. Få evt. hjælp af en fysioterapeut og en diætist (ekspert i kost og ernæring), der hhv. kan lægge et motionsprogram og en kostplan for dig.
Et godt råd, når du skal tabe dig
Meget forarbejdet mad indeholder skjult sukker, fedt og salt. Forbered vidt muligt din egen mad, så du har tjek på, hvad det er du spiser.
|
|
Hvis du vejer for lidt
|
|
Nogle leddegigtpatienter kan have problemer med undervægt og/eller vægttab.
Undervægt og/eller vægttab kan fx skyldes, at du mister lysten til mad pga. selve sygdommen, fx smerter og tristhed - særligt når gigten er aktiv. Bivirkninger fra medicinen, fx mave-, fordøjelses- og synkeproblemer, kan også ødelægge din lyst til at spise.
Undervægt kan give dårlig form, muskeltræthed, uoplagthed og depression, og hvis du vejer for lidt, er det derfor vigtigt, at du prøver at tage på i vægt.
Hjælp til at tage på
Hvis du har brug for at tage på, kan en diætist hjælpe dig gennem en type behandling, man kalder ernæringsterapi. Det er en videreudvikling af traditionel kostvejledning, hvor diætisten bl.a. vurderer dit behov for energi og protein, hvorpå der lægges en særlig tilpasset kostplan til dig.
Mere lyst til mad
- Prøv at spise flere og større mellemmåltider i løbet af dagen, end du plejer.
- Drik lidt juice, vin eller lignende ½ time, inden du skal spise. Det motiverer din spiselyst.
- Syrligt tilbehør, fx syltede agurker og rødbeder eller frugtkompot, kan også øge din spiselyst.
- Spis mad med indhold af energi og protein, fx smør, æg og ost samt fede og syrnede mælkeprodukter. Prøv flødeis med frugt til dessert – og nødder og tørret frugt som sund slik.
- Spis mad, der er nem at tygge og synke, fx kogt fisk, gratin, suppe, pasta, farsretter, kødsauce og fromage.
- Lav noget mad, du rigtig godt kan lide og gør spisningen til en god oplevelse, fx med lækker anretning. Det kan dog afhænge af dine muligheder for selv at klare indkøb og madlavning.
- Spørg efter råd og vejledning hos fx ergoterapeuten, men bed også familie og venner om hjælp til det praktiske.
|
Tilskud til diætist?
Generelt kan du som leddegigtpatient ikke få offentligt tilskud til kostvejledning hos en diætist, så måske skal du selv betale. Spørg dog din læge. Hvis du er indlagt på et sygehus, kan du som en del af indlæggelsen få gratis kostvejledning.
Lettere madlavning
Kartofler skal skrælles, kødet skæres og saucen røres, inden maden endelig ligger klar på tallerknen. Mange bevægelser og greb i forbindelse med madlavning kan blive sværere, når man har leddegigt.
Dette kan måske hjælpe dig:
- Tal med en ergoterapeut om at få lavet en god indretning af køkkenet, hvor du fx kan sidde ned under madlavningen
- Brug gode køkkenredskaber (fx hjælpemidler, elektriske apparater og lette gryder og pander med tykke greb)
- Brug skarpe og lette knive, evt. en elektrisk kniv
- Lad tunge ting glide henover bordet i stedet for at løfte
- Køb frosne grøntsager, så du ikke skal skrælle og snitte
- Køb kød, der allerede er skåret eller hakket
- Fyld fryseren op til perioder, hvor du er særlig hårdt ramt af sygdommen
Hjælp til indkøb
Gigten kan gøre det svært og uoverskueligt for dig at klare indkøb og madlavning. Planlæg ugens middage og spørg familie eller venner, om de vil købe ind sammen med dig - eller for dig - fx en gang om ugen. Alternativt kan du måske få bragt varerne hjem.
|
|
|
