Hjælp til søgning

Kost og vægt

Det er vigtigt for alle mennesker at spise sundt og varieret. Det gælder ikke mindst gigtpatienter. Vær bevidst om hvad du spiser, da sund mad øger dit velvære generelt - se Fødevarestyrelsens 8 kostråd
 
Når din leddegigt er aktiv, nedbrydes der væv, samtidig med at kroppen forsøger at genopbygge nyt væv. Det kræver mange næringsstoffer, fx proteiner, kulhydrater, fedstoffer, mineraler og vitaminer. Derfor er det vigtigt, at du spiser sundt og varieret. Suppler evt. med en vitaminpille.
 
Der findes ingen særlige kostplaner, der kan helbrede leddegigt, men nogle leddegigtpatienter oplever, at fed fisk, vegetarkost og/eller faste kan lindre deres sygdomssymptomer. Husk, vi er alle forskellige. Hvad der virker godt på nogle, virker måske ikke på andre.
 
Fiskeolie
Gråstener-diæten
Vegertarkost
Faste
Kalk og D-vitamin
Hvis du vejer for meget
Hvis du vejer for lidt
 
Tilskud til diætist?
Generelt kan du som leddegigtpatient ikke få offentligt tilskud til kostvejledning hos en diætist, så måske skal du selv betale. Spørg dog din læge. Hvis du er indlagt på et sygehus, kan du som en del af indlæggelsen få gratis kostvejledning.
 
Sygeforsikringen ”danmark” yder tilskud til fire diætist-konsultationer om året. Læs mere om disse tilskudSygeforsikring Danmarks hjemmeside.
 
Lettere madlavning
Kartofler skal skrælles, kødet skæres og saucen røres, inden maden endelig ligger klar på tallerknen. Mange bevægelser og greb i forbindelse med madlavning kan blive sværere, når man har leddegigt.
 
Dette kan måske hjælpe dig:
  • Tal med en ergoterapeut om at få lavet en god indretning af køkkenet, hvor du fx kan sidde ned under madlavningen
  • Brug gode køkkenredskaber (fx hjælpemidler, elektriske apparater og lette gryder og pander med tykke greb)
  • Brug skarpe og lette knive, evt. en elektrisk kniv
  • Lad tunge ting glide henover bordet i stedet for at løfte
  • Køb frosne grøntsager, så du ikke skal skrælle og snitte
  • Køb kød, der allerede er skåret eller hakket
  • Fyld fryseren op til perioder, hvor du er særlig hårdt ramt af sygdommen
Hjælp til indkøb
Gigten kan gøre det svært og uoverskueligt for dig at klare indkøb og madlavning. Planlæg ugens middage og spørg familie eller venner, om de vil købe ind sammen med dig - eller for dig - fx en gang om ugen. Alternativt kan du måske få bragt varerne hjem.  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv