Lægen vil undersøge hele din krop grundigt. Han vil herunder undersøge dine led og spørge ind til dine symptomer og hvordan de har udviklet sig.
Som regel kan lægen relativt nemt afklare, om man lider af slidgigt. Mistanken gør sig især gældende, hvis man har de typiske symptomer ved sygdommen, og samtidig er relativt højt oppe i årene.
Sygehistorie
Lægen har også brug for at få et billede af din livsstil og dine tidligere og nuværende sygdomsforløb. Samlet kalder man det
sygehistorien.
Andre undersøgelser
Røntgenbilleder kan fx ikke vise tidlige eller lette tilfælde af slidgigt, der typisk viser sig ved ganske små ændringer i ledbrusken. Billedet viser udelukkende knogleforandringer, ikke forandringer i bløddele som fx slimhinde, ledkapsel, ledbånd, muskler og sener.
Blodprøver kan ikke bruges til at stille selve diagnosen, men hvis lægen er i tvivl om diagnosen, kan han/hun tage nogle blodprøver for at udelukke andre gigtsygdomme, fx leddegigt eller sukkersyge.
Hvis du har slidgigt
Hvis diagnosen slidgigt stilles, vil lægen vurdere, hvilke
behandlingsmuligheder du vil have gavn af. Det afhænger af, hvor svært du er ramt af slidgigten. Herunder dine smerter, leddets tilstand og hvorvidt din hverdag er påvirket af sygdommen.
Desuden vil lægen give dig nogle øvelser, du kan lave derhjemme. Hvis han/hun vurderer, at du har behov for det, vil du blive henvist til en fysioterapeut, der kan lægge et særligt træningsprogram for dig - og evt. en ergoterapeut, der kan rådgive dig i forhold til ledbeskyttelse og hjælpemidler i hverdagen.
