Hverdagen

• Placer ting i skabe og skuffer, så de tungeste og mest brugte er nemme at få fat i. 
• Letvægts- pander, gryder, kopper m.m.
• Apparater med store knapper, fx telefon og fjernsynsbetjening. 
• Elektroniske apparater, fx tandbørste, røremaskine, dåseåbner og skærekniv.
• Knive, kartoffelskræller, opvaskebørste, osv. med tykke greb.
• Rullebord til at transportere ting.
• Gribetang og fejeblad med langt skaft.
• Særlige greb til køkken- og badeværelseshaner.    

Når du skal lave mad

Tal med en ergoterapeut om at få lavet en god indretning af køkkenet, fx Et køkkenbord, der slutter 10-15 cm under din albues højde. Skuffer eller udtrækshylder, der glider let ind og ud. Placer tunge ting - og ting du bruger tit - øverst i underskabet og nederst i overskab.   Bøjlegreb på skuffer og skabe. Særligt greb til hanen, hvor du fx kan lukke og åbne for vandet med armen.  Et sted i køkkenet, hvor du kan sidde ned under madlavningen. En opvaskemaskine. Selve madlavningen: Brug lette køkkenredskaber med tykke greb, fx skæreknive, grydeskeer og bestik. Brug lette gryder og pander med tykke håndtag – og to håndtag, så du kan bære med begge hænder. Brug lette og skarpe knive, evt. en elektrisk kniv. Brug vidt muligt elektriske apparater til at hakke, snitte, røre, kværne, osv. Brug et skridsikkert underlag til fx røreskål, skærebræt eller andet. Lad tunge ting glide henover bordet i stedet for at løfte. Brug et lille rullebord, så du ikke skal bære rundt på tunge gryder, skåle, osv. Køb frosne grøntsager, så du ikke skal skrælle og snitte. Køb kød, der allerede er skåret eller hakket. Fyld fryseren op til perioder, hvor du er særligt ramt af sygdommen

Emballage og indpakning

Fødevarernes emballage kan være svær at åbne. Der findes mange såkaldte emballageåbnere til at åbne fx låg, dåser, mælke- og juicekartoner samt sodavands- øl- og vinflasker, osv. – se Hjælpemiddelbasen   Her er nogle eksempler: Glas med låg, fx rødbeder, syltetøj og asparges – brug en lågpifter efterfulgt af en lågåbner. Konservesdåser med ring, fx flåede tomater eller makrel – brug en såkaldt J-popper. Karton med fx mælk eller juice – brug en kartonåbner. Poser og pakker, fx kaffe, kager, slik og poser med frosne fødevarer – brug en såkaldt bøjlesaks.

	Når du skal spise
	Det er en god idé at bruge bestik med tykke greb og knive med vinklet håndtag. Det aflaster fingrene.   Køb lette glas og krus med stort håndtag. Brug begge hænder, når du skal drikke.

Når du skal vaske op (psoriasis)

Der er ingen problemer med at tage opvasken, hvis man har psoriasis, da hverken sæbe, vand eller sulfo forværre den. Det anbefales dog at tage et par gummihandsker på, evt. med en bomuldshandske indeni. Opvaskevand kan nemlig udtørre huden og give sprækker, hvilket kan være meget generende. Generelt er det godt at undgå rifter og sår på huden, da det kan forværre psoriasisen.   Læs mere om huslige pligter på Danmarks Psoriasis Forenings hjemmeside

Når du skal på badeværelset

Få et håndgreb, et armlæn eller en toiletforhøjer monteret, så du nemmere kan rejse dig fra toilettet. Brug en badetaburet til at sidde ned ved håndvasken eller i bruseområdet. Få et badebræt og et badekargreb, hvis du har badekar. Brug flydende sæbe med pumpe, det er nemmere at holde styr på end et stykke fast sæbe. Brug en børste eller svamp med langt håndtag, så du kan nå forskellige steder på kroppen. Læg en skridsikker måtte i badekaret og på badeværelsesgulvet, så du ikke falder. Tandbørstning kan klares med en el-tandbørste med bøjeligt hoved eller en almindelig tandbørste med et stort greb. Brug en tubeklemme til tandpasta og creme. Brug kam eller børste med et vinklet greb. Badevaner (psoriasis) Da vand og sæbe udtørrer huden, er det meget vigtigt at man efter hvert bad smører sig ind i fugtighedscreme. Man skal helst undgå stærke sæber og diverse former for badesvampe og børster, der kan skrabe hul på psoriasisen.   Læs mere om personlig pleje på Danmarks Psoriasis Forenings hjemmeside

	Når du skal tage tøj på
	Sko med velcrolukning eller elastiksnørebånd er nemmere at tage på end sko med almindelige snørebånd. Brug evt. et skohorn. Brug en strømpepåtager, når du skal have strømper på. Knapper kan lukkes med en knappekrog – eller udskiftes med velcrobånd. Brug en lynlåsoptrækker, eller sæt et stykke bånd eller andet, du kan tage fat i, fast i lynlåsen.

Læs mere om hverdagens gøremål på Gigtforeningens hjemmeside

 

	Hjælp fra andre
	Familie, venner og evt. samlever vil måske gerne hjælpe med indkøb, tøjvask, rengøring og andre praktiske ting, derudover kan kommunens ledsager- og hjemmehjælpsordning lette hverdagens gøremål - hvis kommunen vurderer, at du er berettiget til hjælpen.

Ledsagerordning og hjælperordning

Ledsagerordning Kommunen har en såkaldt ledsageordning, som ifølge Servicelovens § 97 giver dig mulighed for at få en ledsager til at hjælpe dig med at komme omkring uden for hjemmet, hvis din funktionsevne er alvorlig og varigt nedsat.   Du skal være mellem 18 og 67 år. Hvis du er bevilliget ledsagelse, før du fylder 67 år, bevarer du retten til ledsagelse efter det fyldte 67 år. Kommunen vurderer i øvrigt, om du er berettiget til at få en ledsager.   Ordningen dækker 15 timer om måneden. Ledsageren kan fx tage med dig på indkøb, en tur i parken eller i biografen. Du bestemmer selv.   Hjælperordning Hvis du på grund af dit handicap har brug for intensiv hjælp og støtte for at klare din dagligdag, kan en personlig hjælperordning i henhold til Servicelovens § 77 være en mulighed. Handicaphjælperne kan bl.a. hjælpe dig med pleje, overvågning og ledsagelse.   Med ordningen får du et tilskud til at betale ansættelse af personlige hjælpere hjemme hos dig selv. Dit behov for hjælp skal være så stort, at det ikke kan dækkes af andre støttemuligheder fra kommunen, fx hjemmehjælp og ledsageordning.   Læs mere om bestemmelserne for ledsageordningen og hjælpeordningen i Lov om Social Service.

Hjemmehjælp

Kronisk syge eller handicappede kan ifølge Servicelovens kap. 16 få hjemmehjælp gennem kommunen, hvis deres fysiske eller psykiske funktionsevne er nedsat. Fx til personlig pleje og praktiske gøremål i boligen.    Kommunens hjemmepleje (eller evt. handicapcenter ved personer under 65 år) vurderer dit behov for hjælp. Dog kan det være meget svært at få hjælpen bevilliget, hvis du fx har en partner eller større børn boende i hjemmet.    Læs mere om bestemmelserne for hjemmehjælp i Lov om Social Service.

	Hjemmeserviceordningen
	Private hjem, hvor mindst én person er fyldt 65 år eller er førtidspensionist, kan få 40 % i tilskud til køb af rengøringsarbejde fra virksomheder, der er optaget i hjemmeserviceordningen. Tilskuddet udbetales direkte til rengøringsvirksomheden af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.   Læs mere om hjemmeserviceordningen på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside.

Støtte til invalidebil

Hvis du har varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge din kommune om støtte til en bil. Din funktionsevnenedsættelse skal være af en så væsentlig grad, at du er afhængig af en bil for at færdes, opnå eller fastholde et arbejde, eller gennemføre en uddannelse.   Støtten gives som et rentefrit lån op til et vist beløb, dog højest bilens købesum. Læs mere om støtte til bil på Socialministeriets hjemmeside.