Hvem får leddegigt
Gigtforeningen vurderer på baggrund af den nyeste forskning, at op imod 50.000 danskere i dag lever med leddegigt. Det svarer til ca. 1-1½ procent af befolkningen. Hvert år rammes omkring 5.000 danskere af sygdommen. Tre ud af fire med leddegigt er kvinder.
Man forbinder tit gigt med ældre mennesker, men både børn, unge og ældre kan få leddegigt. De fleste får dog sygdommen som voksne i 40-60 års alderen.
Mennesker overalt i verden og fra vidt forskellige kulturer rammes af leddegigt. Der ser således ud til, at der ikke er nogen sammenhæng mellem livsstil og leddegigt.
|
|
|