Symptomer
De vigtigste symptomer ved leddegigt er ledsmerter og ledhævelser (led- eller kapselsvulst). Ledhævelser opstår, når ledhinden er betændt, og der derfor samler sig en stor mængde ledvæske inde i dit led. Gigten kan gradvist ødelægge brusk og knogler, så du får sværere ved at bevæge dig.
Du vil måske også døje med træthed, feber og vægttab.
Symptomer, som du selv kan føle:
 |
Ledsmerter
|
|
Når gigten er "aktiv", blusser betændelsen op. Leddene bliver røde, varme og hævede, og det vil gøre mere ondt end normalt. Både når du bevæger og hviler dig.
Men også overbelastning af dine led i hverdagen kan give flere smerter i leddene.
På senere stadier i sygdommen kan ledsmerter også opstå som følge af varige skader på ledbrusk og knogler. Dvs. ikke pga. aktivitet i gigten, men som følge af ødelagte led og evt. fejlstillinger.
|
- Besvær med at bevæge leddene
- Stivhed i kroppen om morgenen, specielt når gigten er aktiv
- Træthed og uoplagthed
- Dine muskler bliver svagere pga. ledproblemerne
- Feber og træthed, når gigten er aktiv
- Vægttab
 |
Gigtknuder
|
|
Gigtknuder er store hævelser (på få millimeter til flere centimeter) i underhuden. De er runde og faste og kommer af fortykket bindevæv og gør sjældent ondt. Men de kan genere dig, hvis du fx hviler armene på en flade eller støder dem på hårde ting.
|
 |
Føleforstyrrelser
|
|
De opstår typisk i håndleddet, hvis ledbetændelsen trykker på en nerverod. Føleforstyrrelserne kan desuden opstå i hænder og fødder, hvis gigten har sat sig i dine halshvirvler. Men nogle oplever også forstyrrelser i hænder og fødder pga. nervebetændelse.
|
 |
Mund- og øjentørhed
|
|
Leddegigten kan forstyrre dine tåre- og spytkirtler, så de ikke udskiller nok væske til slimhinderne.
Lægerne kalder det sekundær Sjögrens Syndrom, og ca. hver tredje med leddegigt rammes af sygdommen. Der er forskellige gener. Fx er din spytproduktion nedsat, og du vil måske få svamp i mundhulen og flere huller i tænderne end normalt. Tandbørstning og hyppige tjek hos tandlægen er derfor vigtigt, men det kan ikke altid løse problemerne.
Hvis du har Sjögrens Syndrom, kan du søge om særligt tilskud til tandpleje hos din region.
Der findes forskellig medicin mod tørhed i øjne og mund og mod nedsat væskeproduktion fra kirtlerne. Spørg din læge.
|
Symptomer, som lægen kan måle:
- Nedsat blodprocent
- Forhøjet blodsænkning
- Forhøjede akutte faseproteiner som C-reaktive proteiner (CRP) i blodet
 |
Sjældne gener
|
|
Fx betændelse på lungehinde og i hjertesækken, betændelsesforandringer i øjets hornhinde og sårdannelse i huden.
|
|