Hjælp til søgning

Gratis fysioterapi til ny patientgruppe

Der er gode nyheder for de patientgrupper, som falder ind under diagnoselisten for vederlagsfri (gratis) fysioterapi, men som ikke tidligere har været berettiget hjælpen grundet for lille grad af fysisk handicap.
 
Nye regler pr. 1. august 2008 betyder, at din læge kan henvise dig til vederlagsfri fysioterapi, hvis du fx har leddegigt, psoriasisgigt, sclerodermi eller ledsmerter pga. SLE, reaktiv artrit eller sjøgrens syndrom (eksempler på sygdomme, der ikke er på diagnoselisten: slidgigt, osteoporose, mb. scheuermann, diskusproplaps og fibromyalgi).
 
Desuden skal sygdommen være progressiv, dvs. at den skrider fremad, og du skal have en funktionsnedsættelse på grund af sygdommen. Endelig skal tilstanden være varig (forventes af være mindst 5 år), og diagnosen være stillet af en sygehusafdeling eller relevant speciallæge.
 
Træningen skal som udgangspunkt foregå på hold, og formålet er blandt andet at forsinke en forringelse af funktionsnedsættelsen så tidligt i sygdomsforløbet som muligt.
 
Ordningens to persongrupper
Personer med svært fysisk handicap (den eksisterende gruppe):
Tilbuddet omfatter både fysioterapi på hold, herunder ridefysioterapi, samt individuel fysioterapi,
eller eventuelt en kombination af begge. Kriterierne for henvisning er uændrede fra tidligere og
bygger på definitionen af ”svært fysisk handicap”, varighedskriteriet, samt en afgrænset
diagnoseliste.
 
Personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom (den nye gruppe):
Tilbuddet omfatter som udgangspunkt fysioterapi på hold, dog ikke ridefysioterapi. Individuel
fysioterapi er ikke udelukket, men skal være en undtagelse.

Du har frit valg
De nye regler indebærer, at kommunerne får ansvaret for vederlagsfri fysioterapi, og de kan nu selv oprette tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner eller ved private institutioner, som de indgår aftale med. Det betyder, at du frit kan vælge mellem vederlagsfri fysioterapi hos en privatpraktiserende fysioterapeut og kommunens eller andre kommuners egne tilbud. Din læge har pligt til at oplyse dig om dette frie valg, når han el. hun henviser dig til vederlagsfri fysioterapi.
 
Spørg din læge, hvis du er i tvivl, om du er berettiget til at få vederlagsfri fysioterapi, eller læs Sundhedsstyrelsens vejledning for den nye ordning (se link nedenfor).
 
Kilde
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: