Hjælp til søgning

FAKS - til dig med kroniske smerter

Et liv med gigt er i mange tilfælde et liv med kroniske smerter, og for nogle kan smerterne skabe store sociale, fysiske og psykiske problemer, der kan være meget svært at håndtere alene. Det kan måske virke umuligt at finde overskuddet til at komme ud blandt andre mennesker, når man kæmper med smerterne og alt det, der følger med - men mange kroniske smertepatienter har rigtig stor glæde af at mødes med andre, der står med nogle af de samme udfordringer i hverdagen.    
 
Sociale arrangementer og foredrag
FAKS (Foreningen af Kroniske Smertepatienter) er en patientforening, der gør det muligt for mennesker med smerter at mødes til aktiviteter, så de ved egen indsats får en større livskvalitet, ved at mødes med andre mennesker i lignende situation.  
 
Der arrangeres forskellige arrangementer som skov-, teater- eller biografture, hvor du kan være sammen med andre mennesker og fjerne fokus fra din egen tilstand. Du kan også komme til foredrag om den seneste udvikling indenfor fx smertebehandling, vejledning i behandling af pensionssager og information om sociale forhold.
 
Fokus ligger på aktiv selvbehandling. Det betyder, at det er medlemmerne selv, der tager initiativ til arrangementerne i foreningen.
 
FAKS i lokalområdet
FAKS har lokale afdelinger, fx i Valby, Brøndby Strand, Munkebo og Thisted, og i hovedstadsområdet er det oprettet en gruppe for pårørende.
 
Kilde:
 
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: