Er du i risiko

Nogle familier har en fejl i arvemassen, så størstedelen af medlemmerne rammes af slidgigt i mange af leddene. Fejlen betyder, at en særlig type kollagen (protein) i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt, og derfor bliver brusken nedbrudt hurtigere end normalt.

 

I nogle familier ses en særlig form for slidgigt, nodal slidgigt, der rammer fingrenes mellem- og yderled. Sygdommen rammer typisk kvinder, og eksperterne vurderer, at den opstår, idet døtre arver den fra deres mødre. Så arv kan spille en rolle. Men ved andre former for slidgigt spiller arv en meget lille rolle. Her er overvægt, alder og skader langt større risikofaktorer.

Mennesker rammes ofte af slidgigt fra 40 års alderen og frem til en sen alder. Man kan dog godt få slidgigt, selvom man er under 40 år, men det er ikke almindeligt.

 

Lægerne ved ikke helt præcist, hvorfor slidgigt opstår, når vi kommer op i årene. Årsagen kan bl.a. være, at slidgigt udvikler sig over mange år, eller at muskler og led bliver svage med alderen, hvorved de bliver mere modtagelige over for sygdommen.

 

Faktum er, at vores led og muskler mister deres styrke og modstandskraft, når vi bliver ældre – hvilket giver gode muligheder for, at slidgigt kan udvikle sig.

Slidgigt ses lige hyppigt hos begge køn, men der kan være forskel på, hvor sygdommen opstår. Kvinder får således oftere end mænd slidgigt i knæ og hænder, mens mænd oftere en kvinder rammes af slidgigt i hoften.

Et led kan tidligere have været skadet, fx i form af et knoglebrud gennem eller tæt ved leddet. Eller ved overrivning af de ledbånd, der ellers gør, at leddet er stabilt. Skaderne ændrer leddets bevægelighed, så dets normale mekanik ikke længere fungerer, som det skal. Det medfører, at leddet efterhånden bliver forkert belastet.

 

Meniskskader og skade på korsbåndene giver særligt øget risiko for slidgigt i knæene.

Fx ved fysisk tungt, ensformigt arbejde eller (elite)sport. Hårdt fysisk arbejde i sig selv medfører ikke altid slidgigt. Men inden for nogle særlige erhverv har man øget risiko for at få slidgigt i bestemte led, fordi belastningen er særligt kraftig, ensidig og konstant.

 

Fx har fodboldspillere større risiko for at få slidgigt i knæ- og fodled, ligesom slidgigt i knæet fx også hyppigt ses hos gulvlæggere, byggefolk, der færdes meget på stiger og stilladser samt landbrugsmedarbejdere. Desuden kan tunge løft typisk give slidgigt i hoften, fx blandt flyttemænd, lagermedarbejdere og byggefolk.

Sammenhængen mellem overvægt og slidgigt er en væsentlig risikofaktor. Overvægtige har øget risiko for at udvikle slidgigt, fordi de ekstra kilo belaster de vægtbærende led som knæ, hofter, ankler og rygsøjlen.

 

Slidgigt i knæet ses hyppigere hos overvægtige end normalvægtige. Overvægtige får derudover hyppigere slidgigt i fingrene, formentlig pga. hormonelle ubalancer grundet overvægten. Overvægt forværrer desuden sygdommen, hvis man allerede har slidgigt.

 

Forebyggelse

Sammenhængen mellem overvægt og slidgigt betyder, at man halverer risikoen for at få slidgigt i knæene inden for de næste 10 år, hvis man taber 5 kg.

 

Det er beregnet for midaldrende kvinder, at for hvert kg vægten øges, bliver risikoen for at udvikle slidgigt øget med 9-13%. Specielt slidgigt i knæene, men formentlig også i hofterne, samt lændesmerter, er relateret til overvægt. I relation til overvægt har kvinder større risiko for slidgigt i knæene end mændene.