Hjælp til søgning

El-cykler er vejen frem

Er du fysisk besværet af din gigtsygdom, kan du måske få glæde af en såkaldt el-cykel. Cyklen ligner en ganske almindelig cykel, men fordelen er, at den er ekstra stødabsorberende, så vejens ujævnheder ikke giver stød op igennem kroppen. En anden fordel er, at cyklen har en lille motor, som man nemt kan lade op fra en helt normal stikkontakt. På de fleste modeller overføres kraften fra motoren via pedalerne, så du mærker en stor effekt, når du træder i pedalerne,
 
På styret sidder et display, som du kan indstille alt efter hvor meget hjælp, du ønsker, at cyklens motor skal give dig på turen. Ulempen er dog, at cyklen vejer 25 kg., så den er tung at løfte.

Fordelen ved en elcykel frem for en elknallert er, at man hverken behøver kørekort eller styrthjelm for at køre den. I færdselsloven er elcykler fuldstændig ligestillet med almindelige cykler.
 
Du kan søge om at få økonomisk støtte til en el-cykel via din kommune.
 
Læs mere i Gigtforeningens artikel "Frihed"
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: