Hjælp til søgning

Din ret til behandling i udlandet

Du har som udgangspunkt ret til behandling i de 25 EU lande, samt Norge, Island og Schweiz. Men ikke i Rusland, Hviderusland, Ukraine og Tyrkiet.

Det kræver dog følgende:

  1. Du skal henvises af en læge til sygehusbehandling
  2. At behandlingen ikke kan tilbydes rettidigt eller inden for normale ventetider herhjemme
  3. En forhåndsgodkendelse fra din region så du kan få dækket udgifterne

Regionens opgave
Det er regionens opgave at vurdere, om behandlingen er rettidig eller ej. Vurderingen bygger på de lægefaglige oplysninger, som ligger på dig. Det er også regionens opgave at vurdere, hvad de normale ventetider er herhjemme for behandling af din sygdom.

Din opgave
Det er din egen opgave at indhente et behandlingstilbud fra et udenlandsk sygehus. Din egen læge samt patientkontorerne i din region kan hjælpe dig på vej med at finde et relevant behandlingstilbud.
Før du starter på din behandling, skal du have den godkendt af din region. Det gør du ved at ansøge om forhåndsgodkendelse hos din bopælsregion. De skal behandle ansøgningen inden for 2 uger.

Behandlingsudgifter
Du skal selv lægge ud for behandlingen, hvis regionen ikke kan tilbyde rettidig behandling herhjemme. Du vil efterfølgende få refunderet udgifter svarende til, hvad behandlingen koster herhjemme.
Hvis din region ikke kan tilbyde behandling inden for normale ventetider, skal du ikke selv lægge penge ud. Der kan dog være tale om en mindre egenbetaling, hvis borgerne i det land, hvor du skal behandles også har en egenbetaling.

Din ret til at klage
Vær opmærksom på, at du ikke har de samme klage- og erstatningsrettigheder i andre lande i Europa som i Danmark. På patientkontorerne i din bopælsregion kan du finde information om dine muligheder for at klage og søge erstatning.

På sundheds- og forebyggelsesministeriets hjemmeside kan du finde pjecer og mere information om det frie sygehusvalg og behandling i udlandet. 


Kilder
www.gigtforeningen.dk

 
  
Tilbage     Udskriv