Smerter og gener ved sygdommen kan påvirke din psyke negativt. Nogle mennesker ramt af psoriasisgigt kan føle sig angste, frustrerede og deprimerede. Og nogle havner i en ond cirkel, hvor stress, negative tanker og smerter styrker hinanden.
Det kan være så svært at håndtere alle de kaotiske følelser, at man udvikler en egentlig depression. Depressioner kan både være milde og svære, men ofte er symptomerne ens for de forskellige varianter.
Her er nogle typiske tegn på depression:
- Nedtrykthed
- Manglende lyst til eller glæde ved almindelige aktiviteter
- Manglende energi og kræfter
- Manglende selvværd
- Angst og modløshed
- Skyldfølelse og selvkritik
- Vrede og irritation uden grund
- Koncentrations- eller tankebesvær
- Ubehag i kroppen
- Øget træthed – eller søvnproblemer
- Ændret appetit eller vægt
Depression kræver behandling
Gå til lægen, hvis du føler dig deprimeret. Hvis det viser sig, at du har en depression, kan du blive behandlet på flere måder.
Psykoterapi
Psykoterapi (samtaleterapi) kan hjælpe, hvis depressionen er let eller moderat. Fx kognitiv terapi, hvor man bl.a. arbejder med sammenhængen mellem tanker og følelser. Det er en form for samtaleterapi, hvor du enten behandles af en psykolog eller en speciallæge i psykiatri.
Sammen med psykologen eller speciallægen kan samtaler og øvelser hjælpe dig til at få styr på dine følelser og øge dit selvværd.
Behandlingen kan give dig værktøjer, der kan hjælpe dig til at forstå dine følelser, fx angst, usikkerhed, nedtrykthed eller afmagt. Med disse værktøjer kan du lære at håndtere, udvikle og acceptere følelserne. Efterhånden får du en god indsigt, hvorfor og hvordan du reagerer, som du gør – og dermed kan du finde en balance i følelserne og ikke lade dem påvirke dig for meget.
Henvisning fra egen læge
Psykologhjælp er ikke en del af det offentlige sygehus tilbud, i stedet skal din egen læge lave en henvisning, eller du skal betale selv. Hvis lægen vurderer, at du har behov for psykologhjælp (fx hvis du lige har fået diagnosen eller sygdommen er forværret), kan du få tilskud fra Sygesikringen.
Samtaleterapi hos en psykiater dækkes derimod fuldt ud af Sygesikringen.
Måske skal samtalerne suppleres med medicin, der virker mod depressionen. Der findes en række forskellige midler (antidepressiva) til medicinsk behandling af depression. Midlerne virker forskelligt, og lægens valg afhænger bl.a. af din depressions karakter og sværhedsgrad. Bivirkninger kan forekomme, men afhænger af præparatet. Tal med din læge. Selvom bedringen ofte kommer i løbet af få uger, fortsætter behandlingen 6-12 måneder efter bedring
Supplerende terapi
Andre former for terapi kan også hjælpe dig til at klare de fysiske og psykiske gener og reducere smerter og oplevelsen af sygdom. Her er nogle eksempler:
 |
Samtaleterapi
|
|
Her deltager du i en samtalegruppe, hvor du møder og udveksler følelser og oplevelser med andre mennesker, der er i samme situation som dig selv. Du indser, at du ikke er alene i verden med sygdommen, og gruppen har måske nogle erfaringer, du kan lære af.
|
|
Alene-terapi
|
|
Det kan være en hjælp også at bearbejde tingene alene. Der er mange forskellige muligheder. Du kan fx jævnligt sætte dig ned og skrive om, hvordan du har det. Det kan være en slags dagbog eller en historie, du løbende skriver på. Mange føler, at de kommer af med følelserne ved at skrive dem ned. Du kan også udtrykke dine følelser ved at male billeder eller spille musik.
|
|
Visualisering
|
|
En anden mulighed er visualisering, som samtidig har en afspændende effekt. Visualisering kan hjælpe til at skabe et billede af det, man skal have bearbejdet, fx smerter eller vrede. Man forestiller sig fx form og farve og lærer derpå problemet bedre at kende, så man nemmere kan ændre det.
|
