Biologiske midler
Hvis anden behandling med fx NSAID, DMARD og indsprøjtninger med binyrebarkhormon ikke virker tilstrækkeligt på dig, eller hvis din sygdom er meget svær, kan der være hjælp at hente blandt de såkaldte nye biologiske lægemidler.
Midlerne er meget effektive og virker hurtigt - allerede i løbet af få dage til uger (Rituximab dog 2-4 måneder). Midlerne har en kraftigt hæmmende effekt på sygdomsaktiviteten, både hud- og ledsymptomerne. Midlerne virker ved at hæmme betændelsesprocesserne.
Særlige betingelser
Din læge skal indstille dig til behandling på en reumatologisk og/eller dermatologisk sygehusafdeling.
Speciallægen vurderer løbende dit behov for behandling, herunder om det vil være hensigtsmæssigt at give dig biologisk behandling. Hvis du er meget hårdt ramt, vil du blive tilbudt behandlingen.
 |
Hvordan virker midlerne?
|
|
En inflammation er normalt en nyttig forsvarsreaktion i kroppen. Immunforsvaret aktiveres for at uskadeliggøre fremmede elementer som fx sygdomsfremkaldende bakterier og virus.
Såkaldte cytokiner er budbringere, som overfører signaler mellem forskellige celler i immunforsvaret. Visse cytokiner sætter gang i den inflammatoriske proces, andre cytokiner har en dæmpende effekt. Balancen mellem stimulerende og dæmpende cytokiner er vigtig.
Ved inflammatoriske ledsygdomme er balancen forstyrret. Immunforsvaret overreagerer og retter sig mod kroppens eget væv. TNF-alfa er et cytokin, der har en nøglerolle, når det gælder om at holde inflammationen igang.
De biologiske lægemidler, der er TNF-hæmmere, hindrer TNF-alfa i at virke ved at neutralisere betændelsesmekanismen. Lægemidlerne binder sig til TNF-alfa, så dette ikke kan binde sig til modtageren på celleoverfladen og derved stimulere til betændelse.
De mest anvendte TNF-hæmmere i dag er enten antistoffer (Infliximab og Adalimumab) eller udgør et falsk modtagerstof (Etanercept).
- Midlerne forhindrer selve betændelsesreaktionen i leddene og virker derfor mod sygdommens symptomer generelt.
- Midlerne hæmmer - og kan så godt som stoppe - udviklingen af ledskader.
Hvis et biologisk lægemiddel ikke virker på en patient, kan man skifte til et andet, ofte med godt resultat.
Midlerne tages ofte sammen med Methotrexat. Spørg lægen.
|
Biologiske lægemidler der bruges til behandling af psoriasisgigt:
|
Behandling
|
|
Inden behandlingen bliver du undersøgt for infektioner, fx leverbetændelse og tuberkulose. Det sidste foregår, ved at du enten får lavet en blodprøve eller en såkaldt Mantoux test, hvor 0,1 ml. Tuberkulin indsprøjtes under huden på din ene underarm. Testen aflæses 3 dage efter. Hvis den er positiv, kan det være, at du skal i behandling for tuberkulose, før du kan starte behandling med biologisk medicin.
Behandling med biologisk medicin sker ambulant, dvs. at du ikke indlægges, men skal møde op på sygehusafdelingen, hvor du får medicinen og bliver kontrolleret for bivirkninger.
Medicinen er flydende, dvs. at du enten får den som infusion (drop) eller indsprøjtninger. Det afhænger at det enkelte præparat.
Hvis du skal have indsprøjtninger, vil sygeplejersken i ambulatoriet oplære dig i injektionsteknik. Ved behov kan du få de første injektioner i ambulatoriet, men du kan herefter lære at give dig selv indsprøjtningerne derhjemme. En hjemmesygeplejerske kan dog også give dig indsprøjtningerne.
Lægen og sygeplejersken vil informere dig om forholdsregler og bivirkninger, du skal være opmærksom på.
Hvad virker bedst?
Lægerne ved ikke, om det ene middel er bedre end det andet. Men der forskes meget i området og der kommer stadig flere data for de enkelte biologiske midlers virkning på forskellige reumatiske sygdomme, ligesom stadig flere nye biologiske midler kommer på markedet.
I dag ved man, at der er god effekt på behandling af aktiv leddegigt, hvor der har været utilstrækkelig effekt af DMARD behandling eller uacceptable bivirkninger heraf. Ca. 1/3 oplever en særlig god effekt af behandlingen, ca. 1/3 oplever ingen bedring. Endvidere ses god effekt også ved Spondylartrit og psoriasisgigt, hvor der har været utilstrækkelig effekt af DMARD behandling.
Virkningen forsvinder hurtigt, hvis du stopper med at få medicinen.
|
|
Bivirkninger
|
|
På kort sigt er bivirkningerne relativt få:
- Træthed, feber, kvalme, hovedpine, svimmelhed.
-
Risiko for infektioner.
-
TNF-alfa hæmmere giver en let øget risiko for kræft. Derfor får du ikke dette middel, hvis du samtidig har en kræftsygdom.
-
Infliximab kan give overfølsomhedsreaktioner med feber og udslæt
-
Adalimumab og Eternercept kan irritere huden der, hvor indsprøjtningen bliver givet.
Lægerne ved ikke så meget om bivirkningerne på længere sigt. Da midlerne går ind og påvirker immunforsvaret, kan der være en risiko for andre alvorlige sygdomme, fx kræft.
|
Graviditet og amning
Hvis du planlægger at blive gravid, må du ikke blive behandlet med biologiske lægemidler. Du bør heller ikke amme.
DANBIO
Ifølge DANBIO's retningslinjer bør mandlige patienter stoppe med at tage biologiske lægemidler 3-6 måneder før, (afhængigt af midlet) de planlægger graviditet med partneren.
DANBIO er en dansk database, der registrerer alle voksne, reumatologiske patienter, som behandles med biologiske lægemidler. Oplysningerne anvendes til statistiske og videnskabelige formål. 46 parametre registreres, bl.a. diagnose, sygdomsvarighed, tidligere behandling, sygdomsaktivitet, bivirkninger m.m.
DANBIO er i gang med at teste en særlig patientadgang, så patienter selv kan benytte databasen (via www.patient-online.dk) |
|
|
