Hjælp til søgning

Psoriasisgigt

Mange gigtpatienter afprøver alternative behandlingsmetoder i håb om bedring. Alternativ behandling dækker over forskellige fysiske behandlingsformer (fx akupunktur og zoneterapi) og naturmediciner (fx kosttilskud og naturlægemidler).
 
Alternative behandlingsformer er ikke videnskabeligt dokumenterede, og de bruges sjældent inden for den konventionelle sundhedssektor. Desuden er de ikke omfattet af den offentlige sygesikring.
 
Du bør kun bruge de alternative behandlinger og midler som supplement til den lægelige behandling, og ikke i stedet for. Husk, at alternativ behandling ikke kan helbrede dig, men måske kan nogle af dem lindre smerte samt give dig velvære og afspænding.
 
Tal med lægen
Tag din læge med på råd, hvis du overvejer alternativ behandling. Endnu vigtigere er, at du fortæller din læge om evt. brug af alternativ behandling, da nogle alternative midler kan påvirke virkningen af din gigtmedicin.

Vær oplyst og kritisk
Sæt dig ind i tingene og vær kritisk. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet. Vær på vagt over for alternative behandlere, som foreslår, at du dropper gigtmedicinen eller prøvet at overbevise dig om, at de kan helbrede dig.

Prøv metoderne
Hvis du vil afprøve alternativ behandling, anbefaler Gigtforeningen, at du afprøver én ting ad gangen. Noter også symptomerne før og under behandlingen, så du kan sammenligne og vurdere en evt. effekt. Hvis du får bivirkninger, så stop behandlingen og informer din læge.
 
 
  
Tilbage     Udskriv
 

SPONSOR: