Årsager

 

Nogle familier har en genfejl, som gør, at størstedelen af familiens medlemmer rammes af slidgigt i mange af leddene. Fejlen betyder, at en særlig type kollagen (protein) i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt. Derfor bliver brusken nedbrudt hurtigere end normalt.

 

I nogle familier ses en særlig form for slidgigt (nodal slidgigt), der rammer fingrenes mellem- og yderled. Sygdommen rammer typisk kvinder, og eksperterne vurderer, at den nedarves fra mødre til døtre. 

 

Ved andre former for slidgigt spiller arv en meget lille rolle. Her er overvægt, alder og skader langt større risikofaktorer.

 

Lægerne ved ikke helt præcist, hvorfor slidgigt opstår, når vi kommer op i årene. Årsagen kan bl.a. være, at slidgigt udvikler sig over mange år, eller at muskler og led bliver svage med alderen, hvorved de bliver mere modtagelige over for sygdommen.

 

Faktum er, at vores led og muskler mister deres styrke og modstandskraft, når vi bliver ældre – hvilket giver gode muligheder for, at slidgigt kan udvikle sig.

 

Meniskskader og skade på korsbåndene giver særligt øget risiko for slidgigt i knæene.

 

Hårdt fysisk arbejde i sig selv medfører ikke altid slidgigt. Men inden for nogle særlige erhverv har man øget risiko for at få slidgigt i bestemte led, fordi belastningen er særligt kraftig, ensidig og konstant.

 

Fx har fodboldspillere større risiko for at få slidgigt i knæ- og fodled, ligesom slidgigt i knæet fx også hyppigt ses hos gulvlæggere, byggefolk, der færdes meget på stiger og stilladser samt landbrugsmedarbejdere. Desuden kan tunge løft typisk give slidgigt i hoften, fx blandt flyttemænd, lagermedarbejdere og byggefolk.

 

Slidgigt i knæet ses hyppigere hos overvægtige end normalvægtige. Overvægtige får derudover hyppigere slidgigt i fingrene, formentlig pga. hormonelle ubalancer grundet overvægten. Overvægt forværrer desuden sygdommen, hvis man allerede har slidgigt.

 

Sammenhængen mellem overvægt og slidgigt betyder, at man halverer risikoen for at få slidgigt i knæene inden for de næste 10 år, hvis man taber 5 kg.

 

Det er beregnet for midaldrende kvinder, at for hvert kg vægten øges, bliver risikoen for at udvikle slidgigt øget med 9-13%. Specielt slidgigt i knæene, men formentlig også i hofterne, samt lændesmerter, er relateret til overvægt. I relation til overvægt har kvinder større risiko for slidgigt i knæene end mændene.

 

Ledbrusk består af enkelte bruskceller, som omgives af bruskmasse. Når du bevæger dine led, ledes der affaldsstoffer ud og næringsstoffer ind i leddene, så bl.a. ledbrusken bliver stimuleret med næring. Brusken har behov for næring for at opretholde sin normale tykkelse og dermed fungere normalt.

 

Hvis man ikke bruger sine led regelmæssigt, kan bruskcellerne dø, fordi de ikke får næring nok. Herved forsvinder ledbrusken, og slidgigten opstår.

 

Sygdommen ses hyppigst hos yngre kvinder og er en medfødt, mangelfuld udvikling af hofteskålen (acetabulum), som bliver lille og stejl. Hofteskålen kan fx være for lille eller ikke dyb nok til lårbensknoglens ledhoved, så hofteskålen ikke dækker hoftelårbenet tilstrækkeligt. Det medfører en meget stor belastning af hofteleddet.