Årsager
Ofte kan man ikke pege på den præcise årsag til, hvorfor en person rammes af slidgigt.
Man kan inddele slidgigt i to grupper. I den ene gruppe opstår sygdommen pga. normal belastning af et unormalt led, fx grundet tidligere skader eller visse sygdomme. I den anden gruppe skyldes sygdommen unormal belastning af et normalt led, både når leddet belastes for lidt eller for meget.
Samlet set er der flere såkaldte risikofaktorer, som har en betydning for udviklingen af slidgigt:
 |
Arv
|
|
Arv kan spille en rolle for udviklingen af slidgigt.
Nogle familier har en genfejl, som gør, at størstedelen af familiens medlemmer rammes af slidgigt i mange af leddene. Fejlen betyder, at en særlig type kollagen (protein) i ledbrusken ikke er så stærkt som normalt. Derfor bliver brusken nedbrudt hurtigere end normalt.
I nogle familier ses en særlig form for slidgigt (nodal slidgigt), der rammer fingrenes mellem- og yderled. Sygdommen rammer typisk kvinder, og eksperterne vurderer, at den nedarves fra mødre til døtre.
Ved andre former for slidgigt spiller arv en meget lille rolle. Her er overvægt, alder og skader langt større risikofaktorer.
|
 |
Alder
|
|
Mennesker rammes ofte af slidgigt fra 40 års alderen og frem til en sen alder. Selv om det ikke er så almindelig, kan man dog godt få slidgigt, selvom man er under 40 år.
Lægerne ved ikke helt præcist, hvorfor slidgigt opstår, når vi kommer op i årene. Årsagen kan bl.a. være, at slidgigt udvikler sig over mange år, eller at muskler og led bliver svage med alderen, hvorved de bliver mere modtagelige over for sygdommen.
Faktum er, at vores led og muskler mister deres styrke og modstandskraft, når vi bliver ældre – hvilket giver gode muligheder for, at slidgigt kan udvikle sig.
|
 |
Køn
|
|
Slidgigt ses lige hyppigt hos mænd og kvinder, men der kan være forskel på, hvor sygdommen opstår. Kvinder får således oftere end mænd slidgigt i knæ og hænder, mens mænd oftere en kvinder rammes af slidgigt i hoften.
|
 |
Skader og operationer
|
|
Et led kan tidligere have været skadet, fx af et knoglebrud gennem eller tæt ved leddet. Eller ved overrivning af de ledbånd, der ellers holder leddet stabilt. Skaderne ændrer leddets bevægelighed, så dets normale mekanik ikke længere fungerer, som den skal. Det kan medføre, at leddet efterhånden bliver forkert belastet.
Meniskskader og skade på korsbåndene giver særligt øget risiko for slidgigt i knæene.
|
 |
Ensformig overbelastning
|
|
Fx ved fysisk tungt, ensformigt arbejde eller (elite)sport.
Hårdt fysisk arbejde i sig selv medfører ikke altid slidgigt. Men inden for nogle særlige erhverv har man øget risiko for at få slidgigt i bestemte led, fordi belastningen er særligt kraftig, ensidig og konstant.
Fx har fodboldspillere større risiko for at få slidgigt i knæ- og fodled, ligesom slidgigt i knæet fx også hyppigt ses hos gulvlæggere, byggefolk, der færdes meget på stiger og stilladser samt landbrugsmedarbejdere. Desuden kan tunge løft typisk give slidgigt i hoften, fx blandt flyttemænd, lagermedarbejdere og byggefolk.
|
 |
Overvægt
|
|
Overvægt er en væsentlig risikofaktor, når det gælder udviklingen af slidgigt. Overvægtige har en øget risiko for at udvikle slidgigt, fordi de ekstra kilo belaster de vægtbærende led som knæ, hofter, ankler og rygsøjlen.
Slidgigt i knæet ses hyppigere hos overvægtige end normalvægtige. Overvægtige får derudover hyppigere slidgigt i fingrene, formentlig pga. hormonelle ubalancer grundet overvægten. Overvægt forværrer desuden sygdommen, hvis man allerede har slidgigt.
Forebyggelse
Sammenhængen mellem overvægt og slidgigt betyder, at man halverer risikoen for at få slidgigt i knæene inden for de næste 10 år, hvis man taber 5 kg.
Kvinder og overvægt
Det er beregnet for midaldrende kvinder, at for hvert kg vægten øges, bliver risikoen for at udvikle slidgigt øget med 9-13%. Specielt slidgigt i knæene, men formentlig også i hofterne, samt lændesmerter, er relateret til overvægt. I relation til overvægt har kvinder større risiko for slidgigt i knæene end mændene.
|
 |
Inaktivitet
|
|
Motion styrker både muskler, knogler og led, og hvis man dyrker regelmæssig motion, kan man forebygge slidgigt, eller man kan forhindre, at sygdommen forværres. Stærke muskler er vigtige, fordi de aflaster og bevæger leddene. Hvis man er fysisk inaktiv, bliver musklerne for svage til at støtte leddene.
Motion nærer ledbrusken
Ledbrusk består af enkelte bruskceller, som omgives af bruskmasse. Når du bevæger dine led, ledes der affaldsstoffer ud og næringsstoffer ind i leddene, så bl.a. ledbrusken bliver stimuleret med næring. Brusken har behov for næring for at opretholde sin normale tykkelse og dermed fungere normalt.
Hvis man ikke bruger sine led regelmæssigt, kan bruskcellerne dø, fordi de ikke får næring nok. Herved forsvinder ledbrusken, og slidgigten opstår.
|
 |
Medfødte ledsygdomme
|
|
Hoftedysplasi er et eksempel på en medfødt ledsygdom, der i mange tilfælde medfører slidgigt i hoften.
Sygdommen ses hyppigst hos yngre kvinder og er en medfødt, mangelfuld udvikling af hofteskålen (acetabulum), som bliver lille og stejl. Hofteskålen kan fx være for lille eller ikke dyb nok til lårbensknoglens ledhoved, så hofteskålen ikke dækker hoftelårbenet tilstrækkeligt. Det medfører en meget stor belastning af hofteleddet.
|
 |
Andre ledsygdomme
|
|
Slidgigt ses ofte i forbindelse med andre ledsygdomme som kronisk leddegigt, urinsyregigt og psoriasisgigt samt hypermobile led.
|
|
|
|