Biokemi
Diagnosen sikres ved konstellationen af karakteristiske kliniske, serologiske og billeddiagnostiske fund (se klassifikationskriterier).
De forskellige parakliniske observationer er enkeltvis uspecifikke for RA, idet de også forekommer ved andre reumatiske og medicinske lidelser.
Serologi og biokemi
Tabel. Karakteristiske serologiske og biokemiske fund ved RA
|
Fund |
Hyppighed ved ubehandlet sygdom |
Bedres under behandling |
Kommentar |
|
Anæmi |
20-60% |
+++ |
Oftest moderat normokrom, normocytær type – NSAID kan dog give anledning til jernmangeltilstand (GI-blødning). |
|
Trombocytose, leucocytose |
20-60% |
+++ |
Trombopeni og leukopeni ses ved Feltys syndrom og som bivirkning til farmaka. |
|
Hypersedimentation, CRP forhøjelse |
60-80% |
+++ |
Vigtig prognostisk- og monitoreringsparameter. |
|
Påvirket leverbiokemi |
<20% |
+++ |
Ses ved aktiv sygdom, men også som bivirkning til farmaka (Methotrexat, Leflunomid, Azathioprin, NSAID). Forhøjede transaminaser ses også ved myosit. |
|
IgM-RF |
80% |
(+) |
Vigtig diagnostisk og prognostisk markør - serokonversion fra negativ til positiv ses ved tidlig sygdom – forekommer ved andre tilstande. |
|
Anti-CCP |
60% |
(+) |
Formentlig bedre end IgM-RF til at skelne RA fra andre lidelser, ses dog også ved SLE og psoriasisartrit (5-10%) – stærk prediktor for udvikling af RA. |
|
ANA |
<10% |
? |
Granulocytspecifikt ANA (GS-ANA) hyppigt forekommende. |
|
Kreatininforhøjelse |
<10% |
? |
Medikamentelt udløst (Ciclosporin, NSAID), renal amyloidose. |
|
Proteinuri |
<10% |
? |
Ses ved renal amyloidosis og som bivirkning til farmaka: Penicillamin, Guldsalte. |
|
|
|
