Hjælp til søgning

Klinik

 
Det akutte artritis urica anfald
 
Artritis urica (AU) debuterer eksplosivt og frembyder alle de velkendte akutte inflammationstegn:
  • Stærke ledsmerter og ømhed
  • Artikulær- og periartikulær hævelse
  • Rødme
  • Varmeøgning
  • Nedsat funktion af det afficerede led
Storetåens grundled (podagra), mellemfodsled, fodled eller knæled (gonagra) afficeres hyppigst.
 
Det akutte artritis urica anfald varer 7–14 dage. Det kan ledsages af sygdomsfornemmelse, let feber og et paraklinisk inflammatorisk respons. Afskalning af overliggende hud forekommer i slutningen af anfaldet.
 
Ved hyperurikæmi kan et akut anfald udløses af faktorer, der betinger en stigning eller et fald i plasma-urat:
  • Større alkohol- eller fødeindtagelse
  • Sult, kakeksi
  • Ændring i uratsænkende behandling eller diuretika
  • Fysisk aktivitet, traumer, akut sygdom
  • Kirurgi
  • Komplicerer hyppigt hospitalsophold for andre lidelser
Nogle oplever kun et enkelt anfald, men hos de fleste forekommer nye anfald med varierende frekvens.
 
 
Kronisk artritis urica
 
Kombinationen af vedvarende hyperurikæmi og flere tidligere akutte ledtilfælde udgør en væsentlig risiko for progression til kronisk erosiv artritis urica: ledsymptomerne svinder ikke helt mellem anfald, eller anfald forekommer så hyppigt, at der er tale om kronisk artritis.
Hos disse patienter aflejres ofte så meget intra- og ekstraartikulært natriumurat, at der dannes makroskopiske tophi, der destruerer leddene, og som kan ses gennem huden som en hvidlig subkutan masse. Tophi kan ulcerere og inficeres.
 
I den kroniske, ofte polyartikulære fase, kan principielt alle ekstremitetsled medinddrages.
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Toføs artritis urica i og omkring 5. proksimale interfalangelled.
 
Kilde: Reumatologi, FADL's Forlag, 2006.

SPONSOR: