Fakta om biologisk medicin 2011

• Den medicinske behandling af kronisk leddegigt omfatter de biologiske og non-biologiske antireumatika, glukokortikoider, NSAID og smertestillende medikamenter.
• Både non-biologiske og biologiske antireumatika reducerer symptomer og tegn på aktiv sygdom, og begge har en opbremsende virkning på udvikling af brusk- og knogleskader. For nogle patienter synes de biologiske præparater at opbremse udviklingen af knogleskader bedre end de non-biologiske. Dette er fortsat genstand for forskning.
• Biologisk medicin påvirker immunapparatet hvilket forklarer den ønskede behandlingseffekt men også eventuelle bivirkninger som fx en øget forekomst af infektioner og et dårligere respons på vaccinationer.
• Introduktionen af biologiske antireumatika til danske patienter i år 2000 har medført et paradigmeskift i behandlingen af kronisk leddegigt og andre gigtlidelser. Erfaringerne hidtil tyder på, at de biologiske lægemidler er de non-biologiske overlegne, når det gælder den brusk- og knoglebeskyttende effekt ved leddegigt.
• Dertil kommer, at de biologiske lægemidler har været genstand for en langt grundigere forskning med hensyn til effekt og sikkerhed end de non-biologiske lægemidler.
• Det var de engelske forskere Ravinder Maini og Marc Feldman, som påviste TNF-alfa-molekylets rolle som ”dirigenten” i det immunologiske orkester og siden med succes gennemførte de første behandlinger af patienter med reumatoid artritis med antistof rettet mod TNF-alfa.
• Biologiske lægemidler fremstilles ved genteknologi og opformeres i levende cellekulturer – såkaldte hybridomceller, deraf navnet biologisk medicin; en teknologi som er både avanceret og opkostningstung.
• De første biologiske lægemidler tilhører undergruppen af TNF-alfa-hæmmere og blev introduceret på det danske marked i 2000.
• Behandling af leddegigt og andre inflammatoriske reumatiske lidelser med biologisk medicin har siden udviklet sig eksplosivt.
• Fra 1. oktober 2000 gik Dansk Reumatologisk Selskab og Institut for Rationel Farmakoterapi sammen om at oprette en database www.danbio-online.dk, hvor hospitalsafdelinger kan indrapportere behandlingen med biologiske præparater.
• Siden oktober 2006 har registreringen af biologiske behandlingsforløb været obligatorisk som følge af databasens godkendelse i Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner.
• Ved udgangen af 2009 var 3170 patienterne med leddegigt i behandling med biologisk medicin. Desuden var 938 med diagnosen Morbus Bechterew og 721 med diagnosen psoriasisgigt og i behandling med biologisk medicin.
• Leddegigt rammer cirka en procent af befolkningen, hvoraf 2/3 er kvinder.
• I 2009 var anvendelsen af de tre TNF-a hæmmende behandlinger nærmest fordelt med 1/3 for hvert af præparaterne adalimumab (Humira), etanercept (Enbrel) og infliximab (Remicade), men med tendens til faldende andel for infliximab.
• Antallet af patienter på den traditionelle medicinske behandling DMARD – disease modifying antirheumatic drugs – med minimum to ambulatoriebesøg på 12 måneder i 2009 var 1873.
• Biologisk medicin anvendes indenfor voksenreumatologien under følgende indikationer: reumatoid artritis, psoriasisartrit, Bechterews sygdom. Derudover anvendes biologisk medicin udenfor indikation til andre inflammatoriske ledsygdomme, visse bindevævssygdomme og spondylartritis hvor diagnosen Bechterew ikke formelt kan stilles.
• Præparatet Enbrel anvendes til børn ned til 4 års alderen og præparatet Humira har også indikationen børnegigt.
• Oversigtsartiklerne fra Danbio (kilder 3.) og Cochrane (kilder 4.) fra hhv. 2010 og 2009 belyser og diskuterer forskellene på bivirkninger ved de forskellige biologiske præparater. Bivirkningsprofilerne er ikke ens, men heller ikke så forskellige, at det kan benyttes til at vælge et præparat frem for et andet.

Biologiske lægemidler inddeles efter virkningsmekanisme:

Forskellene består i, at lægemidlerne binder sig specifikt til forskellige signalmolekyler eller cellemarkører, hvorved betændelsesprocessen dæmpes. Der er tale om vidt forskellige virkningsmekanismer, som dog alle formidler den samme kliniske effekt nemlig reduktion af sygdomstegn og symptomer og opbremsning af brusk- og knogledestruktionen.

• TNF-alfa-hæmmere: Infliximab, Etanercept, Adalimumab, Golimumab, Certolizumab
• IL-6 hæmmere: Tocilizumab
• CD-20 depleterende: Rituximab
• Co-stimulationsfaktor modulerende: Abatacept
• IL-1 hæmmere: Kineret

Danske medicinudgifter til biologiske præparater

Behandling med biologiske lægemidler er op til 100 gange dyrere end non-biologisk medicin, således koster biologisk behandling mellem 60.000,- og 150.000,- pr. år. Reumatologiske patienter udgør hovedparten af de behandlede med præparaterne og bygget på den historiske udvikling, forventer man, at udgifterne stiger fremover.

• 2001: 33 millioner kroner
• 2006: 506 millioner kroner
• 2008: 780 millioner kroner
• 2009: 990 millioner kroner.

Kilder:

1. Danbio årsrapport 2009
2. www.medicin.dk
3. Direct Comparison og Treatment Responses, Remission Rates, and Drug Adherence in Patients With Rheumatoid Arthritis Treated With Adalimumab, Etanercept, or Infliximab. Hetland et al. (Danbio Registry)
4. A network meta-analysis of randomized controlled trials of biologics for rheumatoid arthritis: a Cochrane overview. Singh et al.
5. Karsten Asmussen.