Diff.diagnoser
Den vigtigste forudsætning for rationel differentialdiagnostik er en grundig anamnese og klinisk/paraklinisk undersøgelse af patienten. En yderligere forudsætning er kendskab til hele paletten af sygdomme, som kan angribe flere led.
Nedenfor nævnes vigtige differentialdiagnoser, og hvad der især adskiller disse fra RA:
 |
Bindevævssygdomme
|
|
Serologiske fund og ekstraartikulære sygdomsmanifestationer vil afvige fra RA. Ledsygdommen ved SLE og andre bindevævssygdomme er non-erosiv. (OBS: ved bindevævssygdommene kan der foruden kerneantistoffer og evt. anti-DNA i serum tillige påvises IgM-RF, hvor hyppigheden afhænger af den konkrete diagnose).
|
|
Spondylartropatier
|
|
Der er tale om seronegative (IgM-RF) tilstande. Har patienten slægtning med spondylartropati, inflammatoriske rygsmerter, glutealsmerter, radiologisk spondylit/sacroiliitis, oligoartritis, uveitis, psoriasis, pustulosis palmo-plantaris, inflammatorisk tarmsygdom, vævstype HLA-B27, entesopatier/tendinitis?
Hvis ja, er det ofte ikke RA.
|
|
Polymyalgia rheumatica/kæmpecelleartritis
|
|
Patienten er typisk seronegativ og ældre (>60 år). Artrit i håndled og fingre kan forekomme. Ledsygdom forløber non-erosivt. Patienten bliver promte symptomfri med prednisolon.
|
|
Infektion
|
|
Infektion med parvovirus, hepatitis B og C, borrelia samt rubella er ofte forbigående og kan påvises serologisk.
|
|
Polyartikulær artrose
|
|
Optræder som RA - især hos midaldrende kvinder. Medinddrager typisk fingres mellem- og yderled, men yderst sjældent grundled.
Radiologiske fund er principielt forskellige fra RA, og patienten er seronegativ.
|
|
Fibromyalgi
|
|
Patienten har generaliserede smerter i bevægeapparatet, ofte medinddragende ledsmerter, men er uden påviselig synovitis, og serologisk undersøgelse vil være normal. Typisk er der ingen effekt af NSAID eller prednisolon. OBS: RA og fibromyalgi kan optræde hos samme patient.
|
|
Uspecifikke ledsmerter
|
|
Seronegative ledsmerter uden påviselig synovitis eller tilgrundliggende systemsygdom ses relativt hyppigt, især hos kvinder. Patogenesen er ukendt. Patienten udvikler ikke erosioner eller leddeformitet.
|
|
|
|
