Diagnoseudredning
Diagnosen stilles ud fra den kliniske vurdering og baseres på fund af psoriasis og den typiske inflammatoriske ledengagement.
- Diagnosen forudsætter objektive tegn på perifer eller aksial artrit hos patienter med psoriasis.
- Patienter med psoriasis artrit har ofte helt normal serologi, hvilket viser sig ved at CRP (C-reaktiv-protein), leukocyt, trombocyttal samt andre inflammatoriske parametre ofte er normale.
- IgM-reumafaktor i serum er negativ.
- Psoriasisartrit har visse radiologiske fællestræk med de andre former for spondylartrit-associerede artritter.
|
Huskekort
Hos patient med seronegativ artritis:
Spørg til natlige ryggener og/eller baldesmerter.
Undersøg hud OG negle, samt prædilektionssteder for invers psoriasis.
Tag røntgen af hænder og fødder. Hvis der er erosioner, henvis til speciallæge i reumatologi.
Ved inflammatorisk rygsmerte – tag røngten af columna lumbalis/cervikalis og SI-led. Ved tegn på axial artrit, henvis til speciallæge.
Vurder faserespons – hvis forhøjet = dårlig prognose, henvis til speciallæge.
|
|
|
|