Hjælp til søgning

Billeddiagnostik

Billeddannende teknikker benyttes ved diagnostik og stadieinddeling af RA, til vurdering af behandlingseffekt, og ved planlægning af reumakirurgiske indgreb. Udredning for osteoporose (DEXA-scanning) bør tilbydes alle patienter.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Røntgen
Ved udredning for RA bestilles altid røntgen af hænder, håndled og fødder. Der kan suppleres med optagelser af øvrige symptomgivende ledregioner. Ved tidlig RA er røntgenstatus ofte normal (ca. 50%). Røntgenstatus på diagnosetidspunktet tjener som en vigtig reference ved vurdering af efterfølgende røntgenkontroller, især mhp. udvikling af erosioner. Ved etableret sygdom gentages røntgenstatus hver 6-12. måned de første 3 år, herefter ved behov.
 
Det kan være en god ide at foretage røntgenstatus umiddelbart inden iværksættelse af en ændret behandlingsstrategi, fx biologisk behandling, for efterfølgende at vurdere behandlingseffekten ved ny røntgenstatus efter 6-12 måneder.
 
Røntgenbeskrivelsen vil typisk omtale et eller flere af nedenstående fund:
  • Lednær halisterese (som tegn på ændret knoglemetabolisme)
  • Øget lednær bløddelsskygge, eventuelt med tegn til intraartikulær væskeansamling (som tegn på synovit)
  • Ledspaltereduktion (som tegn på bruskdestruktion)
  • Erosioner (som tegn på knogletab)
  • Artikulær fejlstilling
  • Ankylose (sammenvoksning af knogleender henover ledspalten)
  • Fractur (osteoporose regionalt og systemisk)
Billedet viser serielle røntgenoptagelser af samme metakarpofalangealled under et fremadskridende erosivt sygdomsforløb: fra venstre mod højre ses a) let bløddelshævelse, men normal knoglestruktur, til b) Radial udtyndning af knoglen og ledspalteafsalning, til c) Typisk RA-forandring med radial erosion, afsmalning af ledspalten og nedat kalkholdighed jukstaartikulært.
 
Kilde: Reumatologi, FADL's Forlag 2006
Kilde: Reumatologi, FADL's Forlag 2006
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ultralyd og MR-skanning
 
UL og MR anvendes i stigende omfang ved RA. Den diagnostiske, prognostiske og terapeutiske relevans af disse undersøgelsesteknikker er endnu ikke fastlagt, men potentialet for tidlig og præcis visualisering af synovitis vurderes stort . Begge undersøgelser er non-invasive og uden risiko for patienten. UL og MR er i modsætning til røntgen velegnede til at påvise bløddelsforandringer, fx inflammation. Opløsningen ved UL er højere end MR, og begge teknikker menes at kunne påvise erosioner før de erkendes på røntgen. Da UL ikke penetrerer knogle, vil mere profunde strukturer ikke visualiseres.
 
For UL gælder specielt, at undersøgelsen kan udføres dynamisk under bevægelse af led, muskler og sener. UL er velegnet til at dokumentere en anatomisk korrekt placering af kanylespids ved ledpunktur, -aspiration og –injektion.
 
Billedet viser MR-skanning af RA-håndled før (øverst) og efter (nederst) intravenøs kontrastindgift viser kontrastopladning i synovium (sorte pile) og seneskeder (hvide pile), som viser synovit og tenosynovit. Deusden ses lille erosion i os scaphoideum (pilehoved). 
 
Kilde: Reumatologi, FADL's Forlag 2006
 
 
 
 
 
 

 
Knogleskintigrafi
 
Knogleskintigrafi benyttes til at påvise ændret lednær knoglemetabolisme. Teknikken er sensitiv, men ikke specifik for aktiv RA, og fortolkningen er subjektiv. Øget optagelse af tracer (Technetium) tyder på inflammation (men kan også skyldes degenerativ ledsygdom, infektion, malignitet, traume, eller uspecifik årsag). Nedsat optagelse af tracer tyder på knogleiskæmi, fx knogleinfarkt og caputnekrose.
 
Billedet viser knogleskintigrafi med øget opladning i inflammerede led.
 
Kilde: Reumatologi, FADL's Forlag 2006
 
 
 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: