Behandling og profylakse
Viser sig typisk som en svær mono- eller oligoartritis i 1. tå, mellemfod, fodled eller knæ; sjældnere som en akut polyartritis. Jo hurtigere behandlingen iværksættes, jo mere effektiv er den. Den akutte farmakologiske anfaldsbehandling kan sædvanligvis afsluttes indenfor 1-2 uger.
Første behandlingsvalg
NSAID i maksimalt rekommanderede doser, f.eks. Ibuprofen 400-600 mg x 4, er vist at have god effekt. COX-2 hæmmere kan pga. kardiovaskulære bivirkninger ikke anbefales frem for andre NSAID. De sædvanlige absolutte og relative kontraindikationer gældende for NSAID bør overholdes.
Andet behandlingsvalg
 |
Colchicin
|
|
Colchicin hæmmer krystalinduceret frigivelse af inflammatoriske substanser fra leukocytter i det betændte led. Kan anvendes i tilfælde af bivirkninger, utilstrækkelig effekt eller kontraindikationer til NSAID. Tabletbehandlingen indledes med 1 mg som engangsdosis, herefter 0,5 mg hver anden time (højst x 10) indtil observeret effekt eller bivirkninger. Ved manglende effekt seponeres behandlingen efter 1. døgn, og diagnosens korrekthed må overvejes. Ved effekt fortsættes behandlingen fra 2. døgn med 0,5 mg x 3 dagligt i 1-2 uger. Pga. høj toksicitet (hos især ældre) kan den initiale høje dosering undlades.
Intravenøs behandling med colchicin er effektiv. men må frarådes pga. toksicitet. Colchicin markedsføres ikke af noget medicinalfirma i Danmark. Det må derfor ordineres magistrelt og kan udleveres fra Glostrup og Skanderborg apoteker.
|
|
Glucocorticoid
|
|
Prednisolon kan som kure i doser på 20-50 mg i 2-4 dage med hurtig udtrapning være behandlingsalternativ til patienter med udtalte bivirkninger, kontraindikationer eller utilstrækkelig effekt af NSAID, colchicin eller intraartikulær glucocorticoid.
Erfaringsmæssigt kan 1-2 ml intramusklær depotsteroid også have god effekt. Depotsteroid intraartikulært kan være indiceret ved utilstrækkelig effekt af eller kontraindikationer til NSAID ved akut mono- eller oligoartritis.
|
|
Kronisk artritis urica og anfaldsprofylakse |
Uratsænkende behandling bør iværksættes ved følgende tilstande:
- Mere end 2-3 akutte ledtilfælde
-
Kronisk artritis urica
-
Tophi uanset ledstatus
-
Karakteristiske artritis urica erosioner på røntgen
-
Uratnefropati incl. nefrolitiasis på grund af uratsten eller calciumoxalatsten
-
I rolig fase, dvs. flere uger efter overstået akut ledtilfælde
Målsætningen med uratsænkende behandling er en stabil plasma-urat koncentration under 0,36 mmol/l hos begge køn, da urataflejringer i praksis ikke kan forekomme under dette niveau, og tophi derfor gradvist vil resolveres.
Uratsænkende farmakologisk behandling anbefales ikke iværksat under et akut anfald, men først uger efter dette er overstået. Ved kronisk AU må behandlingen indledes trods aktuelle artritis-symptomer og da under dække af få ugers NSAID, glucocortikoid- eller colchicinbehandling.
Iværksat uratsænkende behandling skal ikke pauseres under eventuelle efterfølgende akutte anfald.
|
Allopurinol
|
|
Allopurinol er velegnet til langtidsbehandling. For at undgå bivirkninger og reducere akutte anfald ved behandlingens indledning, anbefales start-dosis på 100 mg dagligt med gradvis dosisøgning 100 mg pr. måned, indtil plasma-urat bringes stabilt under 0,36 mmol/l.
Vedligeholdelsesdosis er oftest 300 mg dagligt. Ved svær hyperurikæmi eller udbredte urataflejringer kan dosisøgning til 600–900 mg dgl. være nødvendig for at opnå ønsket behandlingsmål for plasma-urat.
Ved nedsat nyrefunktion reduceres dosis efter nedenstående retningslinjer:
Ved kreatininclearance 40-80 ml/min. gives højst 150 mg dgl.
Ved kreatininclearance 20-40 ml/min. gives højst 100 mg dgl.
Ved kreatininclearance 10-20 ml/min. gives højst 100 mg hver 2. dag.
Ved kreatininclearance under 10 ml/min. gives højst 100 mg hver 3. dag.
|
|
Probenecid
|
|
Behandling med probenecid er et alternativ til allopurinol ved normal nyrefunktion og lav renal urat-sekretion (under 4,2 mmol/døgn på almindelig diæt), men bør ikke være førstevalg. Døgnurat-udskillelse bør bestemmes før behandling. Bør ikke anvendes ved kreatininclearance < 20 ml/min. Kontraindiceret ved urolithiasis.
Anbefalet dosis er initialt 250 mg x 2 stigende til 500 mg x 2, evt. 750 mg x 2. M.h.p reduktion af risiko for dannelse af uratsten i urinvejene anbefales initialt og ved dosisøgning alkanisering af urinen (pH > 6) med tbl. natrium-bikarbonat 0,5-1,0 g 3- 4 gange dgl.
Der bør sikres rigelig væskeindtagelse med døgndiurese > 1.500 ml for at undgå uratkonkrementer i urinveje.
Kan kombineres med allopurinol, hvor denne behandling er utilstrækkelig.
|
Anfaldsprofylakse under uratsænkende behandling
Uratsænkende behandling kan inducere akutte AU-anfald i de første 6-12 måneder af behandlingen. Lavdosis colchicin (0,5 – 1,0 mg/dag) kan anvendes.
Diæt: er som uratsænkende intervention mindre effektiv end allopurinol og probenecid, men bør ikke undlades, da patienten med hyperurikæmi ofte har livsstilsrelateret comorbiditet: hypertension, adipositas, diabetes, hyperlipidæmi, iskæmisk hjertesygdom.
Øl frarådes. Vægttab, rygeophør og fedtfattig kost anbefales. Desuden begrænset indtagelse af indmad og rødt kød. Et til to glas vin dagligt synes ikke at øge risikoen for artritis urica. Effekten af større mængder vin er ukendt. Vægttab har i epidemiologiske undersøgelser vist sig at reducere risikoen for artritis urica.
Interaktioner og medicinsanering: en lang række interaktioner gør sig gældende ved behandling af artritis urica. Diuretika og acetylsalicylsyrepræparater bør hvis muligt undlades.
|
