Hjælp til søgning

Bag om Reumadoktor

Reumadoktor.dk til professionelle behandlere
Reumadoktor.dk er et internetbaseret værktøj, som bygger bro mellem ekspertviden og daglig praksis. Visionen er at gøre det nemt for den professionelle behandler at finde praksisrelevant information og samtidig holde sig videnskabeligt opdateret.
 
Ved få tryk på tasterne er der adgang til:
  • Udredning og behandlingsstrategier.
  • Optimal håndtering af diagnose- og behandlingsprocessen.
  • Øget patient compliance via større forståelse og dialog mellem behandler og patient.
  • Brugbart og let anvendeligt diagnoseværktøj, der nemt kan integreres direkte i konsultations- eller behandlingsprocessen.
  • Kliniske fotos.
  • Videnskabelig opdatering via nyheder og temaartikler.
Reumadoktor.dk giver en nem og hurtig adgang til stort set al den information omkring Reumatoid Artritis, Psoriasis Artritis samt Artrose, som professionelle behandlere, fx praktiserende læger, har brug for.
 
Reumadoktor.dk er et brugbart og letanvendeligt diagnoseværktøj, der er nemt at integrere direkte i konsultations- eller behandlingsprocessen - ved enhver problemstilling, der drejer sig om tre ovenstående diagnoser. Designet er udført, så den professionelle behandler kan anvende værktøjet direkte under konsultationen (med patienten) eller i forberedelsen til næste konsultation.
 
Sitet har som formål at give lægen hurtig adgang til opdateret viden om gigt i en hverdag, hvor der er behov for hurtig formidling af viden. Formålet med Reumadoktor.dk er desuden at formidle viden om gigt ud, hvor den praktiseres.
 
Reumadoktor er udviklet af webforlaget Prescriba i samarbejde med læger og sygeplejersker med speciale i gigtsygdomme. 
 
Reumadoktor.dk til patienter
Patienten har i dag en langt mere aktiv indgangsvinkel til behandling og forventer i højere grad at få indsigt og deltagelse i egen behandling. Særligt involvering i egen behandling har en væsentlig betydning for patientens compliance.
 
Patientsitet på Reumadoktor.dk stiller uafhængig viden til rådighed, der opfylder den veluddannede patients informationsbehov og dermed skaber synergi mellem den professionelle behandler og patienten.
 
Samtidig kan patientsitet lette den professionelle behandlers formidlende, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Det kan være svært at give en gigtpatient fyldestgørende vejledning til fx livsstilsomlægning og ledaflastning i konsultationen. Her får både behandler og patient støtte fra Reumadoktor.dk.
 
Patienten kan også orientere sig på patientsitet uden for konsultationen og dermed få en større forståelse for sygdommen, diagnosen og behandlingen. Formidlingen på patientsitet er vedkommende, letforståelig og præcis, så informationerne forstås og konkret kan anvendes.
 
Reumadoktor.dk skal desuden være med til at lære patienten bedst muligt at leve med sin sygdom og dermed øge sin livskvalitet. Patientsitet indeholder også informationer til pårørende, der oplyses om, hvordan de kan hjælpe og støtte patienten bedst muligt.
 
Patientsitet indeholder konkret og klar information om bl.a.: 
  • Hvordan lægen stiller diagnosen, fx hvordan de forskellige undersøgelser foregår.
  • Behandlingsmuligheder, fx medicin, fysio- og ergoterapi samt operation. 
  • Hvordan patienten kan lære at håndtere smerter.
  • Anbefalinger vedr. kost og motion.
  • Hjælpemidler og råd til at klare hverdagens praktiske gøremål.
  • Psykiske forhold, fx håndtering af krise, depression og negativ selvopfattelse.
Løbende opdatering
Reumadoktor.dk bliver revideret i takt med ændringer i gældende praksis.
 
  
Tilbage     Udskriv

SPONSOR: