Epidemiologi og patogenese
Sygdommen artritis urica (AU) tilhører gruppen af krystalartritter. Forskellige forløbsformer forekommer: akut-, akut recidiverende- og kronisk artrit. Interkritisk sygdom betegner de symptomfrie intervaller mellem de mange akutte anfald af artrit. Ved kronisk AU er patienten sjældent symptomfri. AU kan udvikle sig til en kronisk destruerende polyartritis.
Synonymer: urinsur gigt, gout (engelsk). Podagra er betegnelsen for et anfald af artrit i 1. MTP led
AU forekommer hos 1-2 % af befolkningen, hyppigst hos mænd og sjældent hos premenopausale kvinder, idet plasma-urat ligger højere for mænd end for premenopausale kvinder. Efter menopausen nærmer værdierne for kvinder sig til mænds.
Hos begge køn stiger prævalensen af AU med alderen. Prævalensen er hos mænd over 65 år 7 % og hos kvinder over 85 år 3 %.
Baggrunden for ledsygdommen er hyperurikæmi. Ledbetændelsen opstår ved en interaktion mellem aflejret krystallinsk natriumurat i og omkring leddene og de neutrofile granulocytters inflammatoriske respons herpå.
Nedsat renal udskillese af urat (> 80%):
I øvrige tilfælde er baggrunden oftest øget urat-produktion (<20%):
- Alkohol (stærk relation til øl, mindre til spiritus og usikker til vin)
- Visse fødeemner (beskeden relation til rødt kød, indmad, fede fisk, skaldyr og fruktoseholdige fødeemner)
- Konstitutionelle enzymdefekter (meget sjældne og behøver kun mistænkes hos børn og unge kvinder)
- Idiopatisk
- Psoriasis
- Lymfo- og myeloproliferative tilstande
- Alkohol
- Adipositas
- Rhabdomyolyse
AU er associeret til en række sygdomme og tilstande, der i varierende grad disponerer til den tilgrundliggende hyperurikæmi. Det drejer sig primært om det metaboliske syndrom: overvægt, hyperlipidæmi, type-2-diabetes, insulinresistens og hjerte-kar-sygdom.
Maligne og præ-maligne tilstande med stort celle henfald, evt. kombineret med cytostatisk behandling, kan føre til hyperurikæmi og artritis urica.
|
