Arbejde og uddannelse
Som gigtramt må du i dit valg af uddannelse og arbejde medtænke sygdommen og løbende tilpasse dig sygdomsudviklingen og konsekvenserne heraf.
Ved valg af arbejde er det en god idé bl.a. at overveje:
- Hvor fysisk krævende jobbet vil være, fx i form af løft, gang eller langvarig stående stilling.
- Om jobbet giver mulighed for variation og fleksibilitet, pauser og fx flextid.
- Om arbejdspladsen kan tilpasses ergonomisk.
- Om arbejdets indhold er hensigtsmæssigt for dit helbred.
- Om der kan tages hensyn til de begrænsninger, du oplever i hverdagen.
- Om du kan fortsætte med at arbejde, hvis sygdommen udvikler sig.
Et tæt samarbejde med en socialrådgiver fra kommunens Jobcenter kan hjælpe dig med at undersøge mulighederne og lægge en plan for din job- eller uddannelsesmæssige fremtid.
Planen kan fx indeholde valg af uddannelse eller arbejde (herunder fysisk tilgængelighed og mulighed for skånehensyn og særlige vilkår efter endt uddannelse) samt mulighederne for revalidering, flexjob eller førtidspensionering.
Uddannelse
Du skal også være opmærksom på, at der er forskellige økonomiske støttemuligheder, når du har gigt og er under uddannelse. Det kan være en fordel at tale med en socialrådgiver om, hvilke forskellige støttemuligheder du har.
Du kan også forhøre dig på uddannelsesstedet om, hvilke muligheder der for at få eventuel dispensation. Det kan være i form af forlænget uddannelse, at få lov til at skrive på PC til eksamen i stedet for i hånden og få forlænget eksamenstid.
Handicaptillæg til SU
Har du en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du få et tillæg til SU'en, når du læser på en videregående uddannelse. Betingelsen er, at din funktionsnedsættelse giver betydelige begrænsninger i din evne til at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse - altså have studenterjob. Tillægget kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU'en.
For at kunne modtage handicaptillæg, skal du modtage SU, gå på en videregående uddannelse, der er SU-berettigende, kunne dokumentere, at du har en varig funktionsnedsættelse.
Arbejde
Det er meget individuelt, hvordan en gigtsygdom påvirker den enkeltes arbejdssituation. For nogle Måske vil gigten slet ikke påvirke arbejdet. Andre bliver med tiden nødt til at stoppe med at arbejde og gå på helbredsbetinget førtidspension. Andre igen kan blive ved med at arbejde, hvis der bliver oprettet stillinger på særlige vilkår.
Der findes mange muligheder for at komme ind eller blive på arbejdsmarkedet, selvom man er fysisk begrænset af en gigtsygdom, bl.a.:
 |
Handicappede i erhverv
|
|
Der findes forskellige ordninger, hvis formål er at nedsætte den barriere, som et handicap eller en kronisk sygdom kan være på arbejdsmarkedet.
Ordningerne varetages af Jobcenterets statslige handicapkonsulent og omfatter bl.a. regler om handicappedes fortrinsret til ledige stillinger inden for det offentlige, mulighed for personlig assistance under arbejdet, praktikordning for nyuddannnede samt hjælp til arbejdsredskaber og hjælpemidler.
|
|
Langvarig eller kronisk sygdom - § 56 aftale
|
|
Hvis du har en kronisk sygdom, der givet øget sygdomsfravær på mindst 10 dage om året, kan du lave en såkaldt § 56-aftale med din arbejdsgiver.
Aftalen betyder, at arbejdsgiveren ikke skal betale sygedagpenge, når du er sygemeldt på grund af din sygdom.
Hvis din overenskomst giver dig ret til løn under sygdom, refunderer kommunen sygedagpengebeløbet til din arbejdsgiver allerede fra første fraværsdag. Hvis overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom, har arbejdsgiveren efter sygedagpengeloven ingen udgifter for fraværsdage.
Aftalen er gyldig i to år ad gangen og skal godkendes af din kommune.
|
|
Revalidering
|
|
Revalidering er erhvervsorienterede aktiviteter og økonomisk hjælp, der skal bidrage til, at en person med varige begrænsninger i arbejdsevnen bliver eller kommer ind på arbejdsmarkedet, så muligheden for selvforsørgelse bliver bedre.
For at modtage revalidering er det et krav, at du er selvforsørgende inden for eget fagområde, men ude af stand til at varetage et arbejde på almindelige vilkår.
I henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats planlægger kommunen din revalidering under hensyntagen til dine ønsker og behov. Jobplanen kan bestå af et enkelt eller en kombination af flere tilbud. Det kan fx være kurser, uddannelse, optræning, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud.
|
|
Fleksjob
|
|
Du kan få et fleksjob gennem kommunen, hvis du ikke kan få eller blive i et job på normale vilkår. Din arbejdsevne skal være nedsat med ca. 50 procent og behandlingsmulighederne skal være udtømte.
Desuden skal alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og andre tiltag for at forbedre din arbejdsevne være forsøgt, herunder fx revalidering.
I samarbejde med dig laver kommunen en ressourceprofil og sørger for at indhente lægelige oplysninger for at vurdere, om du er berettiget til et fleksjob. Ofte kan det også være nødvendigt med en virksomhedspraktik, som skal afdække dit funktionsniveau på arbejdspladsen.
Din arbejdsgiver betaler din løn, men kommunen giver et tilskud til den (1/2 eller 2/3 af lønnen - afhængig af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat).
Kommunens jobkonsulent kan hjælpe dig med at aftale arbejdsforholdene med din arbejdsgiver. Arbejdstid og skånehensyn fastsættes i forhold din arbejdsevne, fx dit behov for pauser eller nedsat arbejdstid i perioder.
Kommunen kan også være behjælpelig med arbejdsredskaber og mindre arbejdspladstilpasninger, som har betydning for, at du fortsat kan kan være eller blive ansat i et fleksjob.
|
|
|
|
